Annette Dietz stiller op for SF

Annette Dietz stiller op for SF til KV-21.
Profilbillede
dato

Blå bog

Annette Dietz er 59 år gammel og stiller op for partiet SF.

Hendes fritidsinteresser består af indretning, kreative projekter, tid med familien, et slag kort med vennerne, derudover er hun faglig aktiv.

Hun har boet i Holstebro siden 1969, nuværende bor hun på Emil Reesens Vej.

Hvad betyder Holstebro Kommune for dig?

"Holstebro er for mig et trygt og dejlig sted at leve. Holstebro og opland byder på et hav af oplevelses muligheder. En god handels by, rig på kultur; gode fritidstilbud og skøn natur. En by, som for mig har den rette størrelse. Ikke for stor og ikke for lille. "

Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?

"Jeg har altid interesseret mig for politik. Jeg har været faglig aktiv i hele mit arbejdsliv. Jeg stiller op fordi kommunerne har en relativ stor beslutningskompetence på blandt andet velfærdsområderne.

Jeg oplever, at kommunerne har en ret stor indflydelse på, hvordan vores velfærdssamfund konkret bliver udformet. Det vil jeg gerne være med til at byde ind på."

Hvad er dine politiske mærkesager?

"Børnene har min allerstørste interesse. Jeg ser gerne, at vi går væk fra at bygge kæmpe institutioner. Vi skal have mindre institutioner, hvor tryghed, nærvær og omsorg er de bærende værdier. Jeg tror på, at det på både den korte og den lange bane er bedre for vores børn.

Jeg synes børn skal have lov at være børn. Derfor ønsker jeg mindre dokumentation og færre test . Vi skal være sammen med børnene ikke bruge tiden på at skrive om børnene. Vi skal prioritere og fokusere på vores fritidspædagogik. Skoledagen skal være kortere og gerne med to voksne I klasserne.

Vi skal til stadighed arbejde for et bedre arbejdsmiljø på de kommunale arbejdspladser til gavn for borgerne i Holstebro."

Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?

"Jeg vil starte diskussionen om små eller store daginstitutioner. Håbe at få byrådet til at overveje, om vi måske skal ændre kurs. Jeg vil gerne, at man tør investere i vores børn, også selvom resultatet rækker udover den 4 årige valgperiode. "

Eventuelle politiske holdninger og meninger i dette portræt tilhører kandidaten og er derfor ikke et udtryk for redaktionens holdning og mening
Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook