Bojsen Biler tilbyder et kæmpe udvalg af både nyt og brugt

Foto: Bojsen Biler A/S. Filialchef og medejer af Bojsen Biler, Allan Hagelskjær.
Profilbillede
dato

Med mere end 50 år på bagen er Bojsen Biler vokset til en stor og fremsynet bilforretning. Fra 1. februar sætter de fuldt fokus på lokalområdet i Nordvestjylland fra de to afdelinger i Holstebro og Lemvig.

Når man kigger efter en ny eller en brugt bil på Bojsen Bilers hjemmeside, bliver man mødt af adskillige små orange badges med inskriptionen ELITEFORHANDLER. Selvom det normalt er en udfordring at hive store ord ud af en jyde, så vil filialchef og medejer af Bojsen Biler, 48-årige Allan Hagelskjær, godt indrømme, at det går fornuftigt med bilsalget. Både de konventionelt brændstofdrevne, og el- og plugin-hybrider.

Fra Hjaltesvej 4 i Holstebro forhandler Bojsen Biler de tre franske bilmærker Citroën, Peugeot og DS Automobiler. Sidstnævnte finder man kun hos seks forhandlere i hele Danmark. Citroën og Peugeot fås i både person- og varebiler. På varebilsfronten er de også godt med, idet der allerede nu er godt gang i salget af el-varebiler.

”Vi sælger simpelthen tre fantastiske franske bilmærker,” siger Allan. ”Vi har biler til den ganske almindelige forbruger, der sætter pris på høj komfort, flot og frækt design og værdi for sine penge. Men vi har også premium-mærket DS Automobiles, hvor kompromisløst design og fransk avantgarde vægtes højest. Stadigvæk uden at priserne stikker helt af."

Fokus på Nordvestjylland
Indtil for nylig har Bojsen Biler haft afdelinger i både Hobro og Viborg, men de er nu afhændet, og virksomheden har valgt at fokusere på sit nærområde, Nordvestjylland. Det vil ske fra de to afdelinger i hhv. Holstebro og Lemvig.

”Ud over en bred pallette af nye biler har vi valgt at opgradere vores brugtbilssalg. Vi har et bilhus på i alt 7.500 m2 med et kæmpe udvalg af både nye og brugte biler, og alle brugte biler står indendørs i ly for regn og rusk,” fortæller Allan. ”Ud af i alt ca. 40 medarbejdere i de to tilbageværende afdelinger har vi 8 sælgere, der altid er opdateret på det sidste nye inden for alle tre bilmærker”.

Naturligvis vil enhver virksomhed gøre sit bedste for at drive en god forretning. Men ifølge Allan er der ingen tvivl om, at når man er lokalt forankret i et bestemt område, så gør man også lige en tand mere for og i nærmiljøet. Bojsen Biler støtter det lokale sports- og kulturliv med en ikke ubetydelig sum penge, og de kommer selv de steder til forskellige arrangementer. ”Det er også her, vi møder vores kunder, deres familier, børn osv.”


Bojsen Biler har afdeling i både Holstebro og Lemvig. Her ses butik og serviceværksted i Holstebro // Foto: Bojsen Biler A/S.

Årets forhandler” og ”Elite-forhandler”
Gennem årene er Bojsen Biler blevet hædret med disse to fornemme titler. Titler, de naturligvis er stolte af, og som viser, at de gør en masse ting rigtigt. Faktisk er det kunderne selv, der løbende tildeler firmaet topkarakterer for deres måde at gøre tingene på.

”Vi behandler vores kunder, som vi selv ønsker at blive behandlet”, understreger Allan. ”Det er faktisk en sætning, der jævnligt bliver sagt i vores bilhus. Vi VIL simpelthen være et troværdigt sted for kunderne at sætte deres ben." Og ovennævnte titler vidner vel om, at det er lykkedes meget godt.

Om fremtiden siger Allan, at det er svært at forudsige, hvad den næste udvikling bliver. Ét er sikkert, Bojsen Biler er ikke en statisk virksomhed. ”Hvem ved, om vi måske får kig på et eller to mærker mere, nu hvor vi har kapaciteten og bygningerne til det,” siger han.

Spørger man medarbejderne hos Bojsen Biler, er der én ting, der går igen i deres besvarelser. At der blandt alle ansatte over hele linjen er en åben tone, hvor alle taler ordentligt til hinanden. De har et fælles mål, som alle værner om og arbejder hen imod. ”Enkelte af dem vil nok også sige, at jeg har styr på mine Excel-ark,” siger Allan, ”det er jeg lidt berygtet for.”

Når Allan har fri, går turen ofte i Musikhuset eller til en håndboldkamp i hallen. Er vejret til det, elsker han og familien også at opholde sig i sommerhuset ved Vestkysten. Allans to drenge er nu blevet 16 og 18 år, så de kræver ikke så meget af far, som de har gjort. ”Den store går mest op i, om min ”sommerbil” er til rådighed, og så står den pludselig ikke i indkørslen mere”.

Du kan se det store udvalg af både nye og brugte biler på Bojsen Bilers hjemmeside her.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Bojsen Biler A/S // Allan Hagelskjær.

Seneste på facebook