Det velkendte slogan er netop alt andet end et slogan, når det drejer sig om danbolig Holstebro.
Alle medarbejderne har fingeren på pulsen om alt, hvad der rører sig i byen, for de bor alle sammen i lokalområdet.
Enten er de født og opvokset i Holstebro, eller også har de en mangeårig tilknytning til området.
Da 28-årige Alexander Christensen startede på sin uddannelse til ejendomsmægler, havde han en helt fast målsætning om at få sin egen ejendomsmæglerbutik, inden han blev 30.
Det kom til at holde stik.
Sammen med sin kone, Michelle, ejer og driver han danbolig Holstebro på Helgolandsgade 20.
”Den 1. november 2020 overtog vi driften af butikken for de daværende ejere med den plan, at vi på sigt skulle overtage ejerskabet af butikken,” fortæller Alexander.
”Vi besluttede os hurtigt for at fremskynde processen omkring ejerskiftet, så den 1. september 2021 overtog Michelle og jeg butikken. Danboligs koncept fungerer godt, strukturen passer godt til os, og kunderne kan lide vores måde at drive en ejendomsmæglerbutik på”.
Ungt og dynamisk team
Ud over Alexander og Michelle består medarbejderstaben af Anders Worm, som står for salg og vurdering, samt sagsbehandler Sanne Larsen.
Fra nytår endvidere Lars Toft Holmgaard, der kommer fra en stilling på erhvervsakademiet, hvor han har undervist i markedsføring og salg.
Så teamet kommer til den tid op på fem fuldtidsansatte.
Foto: Privat // Alexander Christensen er 28 år og ejer danbolig Holstebro med konen, Michelle
Desuden er der til butikken tilknyttet et par eksterne medarbejdere, der varetager danbolig Holstebros kreditforeningsvurderinger for Nordea.
”Når vi tager en bolig ind til salg, bliver alle medarbejdere involveret i sagen,” fortæller Alexander.
”Vi er alle sammen ude og tage boligen i øjesyn, inden den officielt sættes til salg, så alle har et førstehåndsindtryk. På den måde opnår vi, at købere til enhver tid kan få et klart svar på deres spørgsmål uden at skulle stilles om til først den ene og så den anden medarbejder. Alle kan give et klart svar”.
Kunden er altid i centrum
Danbolig Holstebro har den filosofi, at god rådgivning ikke behøver koste en formue.
Butikken tilbyder altid et ”solgt eller gratis” koncept, så den eneste udgift, kunden selv skal afholde, er til tilstandsrapport, el-installationsrapport og energimærke.
Bliver boligen ikke solgt inden for den aftalte periode, er kunden fritstillet, og der er ingen yderligere udgifter.
”Vi melder altid tilbage, når der har været en fremvisning, og vi afholder løbende statusmøder med vores sælgere,” understreger Alexander.
”Vi møder vores kunder lige der, hvor de er, og de får en forklaring, de kan forstå”.
Et andet kodeord for hele teamet er ”service”.
”Vi lægger stor vægt på høj faglig kvalitet og kundetilfredshed,” pointerer Alexander.
Teamets gennemsnitsalder taget i betragtning er det helt naturligt, at en af deres værdier er ”dynamik”.
Der er altid noget i gang i butikken, og alle bidrager til nytænkning og vækst.
”Når man har med mennesker at gøre, er det endvidere vigtigt for os, at vi udviser empati og troværdighed i dialogen med kunden,” siger Alexander.
Foto: Privat // For Alexander og resten af teamet lægger stor vægt på den faglige kvalitet, de tilbyder kunderne
Det er ikke markedsføringsomkostninger, der er den største post i butikkens regnskab.
Faktisk kommer de fleste kunder på baggrund af anbefalinger fra tidligere kunder, og der er flere og flere, der ringer for at få en aftale i stand om enten køb eller salg.
Det fortæller lidt om flowet, at danbolig Holstebro solgte et hus hver anden dag i november 2021!
Når man er så passioneret omkring sit arbejde som Alexander og Michelle, flyder arbejdstid og fritid lidt sammen.
”Det er en livsstil at være mægler,” fortæller Alexander.
”På den anden side er vi begge to så socialt anlagt, så vi skal ud blandt andre, mens vi motionerer. Jeg er blevet rigtig glad for padel tennis, og Michelle dyrker styrketræning i det lokale fitnesscenter”.
Skal du købe eller sælge i danbolig Holstebros område, er der god inspiration at hente på deres hjemmeside her.