Du har måske set Leonardo da Vincis berømte maleri Den sidste nadver, der skildrer Jesus og disciplene, der spiser sammen for sidste gang. Men hvorfor er det præcis, at kirken den dag i dag stadig markerer dagen?
Skærtorsdag er dagen før langfredag, hvor Jesus ifølge Biblen bliver korsfæstet. På denne dag spiste han et sidste måltid med sine disciple og indstiftede nadveren, der sammen med dåben, udgør de to sakramenter i den lutherske kristendom.
Navnet skærtorsdag kommer højst sandsynligt af det gamle danske ord 'skær', der betyder ren. Formentligt har det en tilknytning til beretningen om, at Jesus vaskede disciplenes fødder på skærtorsdag.
Man kan derfor oversætte skærtorsdag til rene torsdag.
Nadverens fest
I kirken er skærtorsdag først og fremmest en fest for nadveren. Dagen har altid været en helligdag i Danmark, men er det eksempelvis ikke hos vores naboer i Sverige og Tyskland.
På skærtorsdag er der traditionelt flere, der går i kirke, og mange kirker holder aftengudstjeneste med nadverfejring og påskemåltid.
Nadveren markeres i dag som et mindemåltid for Jesu sidste måltid med sine disciple, hvor han velsigende vinen og lod bægeret gå rundt ved det jødiske påskemåltid.
Jesus blev forrådt
Ved samme måltid blev Jesus ifølge Biblen forrådt af disciplen Judas for 20 sølvpenge. Jævnfør profetien om, at en af de tolv disciple ville forråde Jesus, var Judas udset til dette.
Biblen fortæller, at Jesus senere samme aften gik ud i Getsemane Have og bad om at måtte slippe for det, som han vidste, der ventede ham langfredag. Her blev han dog som bekendt arresteret og ført bort.
Jesus havde forudset, at inden hanen have galet to gange, ville apostlen Peter have fornægtet ham tre gange.
Og det var præcis, hvad der skete.
Peter fulgte efter Jesus, men nægtede i løbet af natten tre gange at kende ham. Da det gik op for Peter, hvad han havde gjort, græd han bitterligt.
I dag er der flere kirker rundt i landet, som markerer skærtorsdag med måltidsgudstjenester.
Nogle af dem er reelle middage, mens andre er mere symbolske. Men fælles for alle spises de til minde om dengang, hvor Jesus ifølge Biblen afbrød det jødiske påskemåltid og indstiftede nadveren, som hver søndag spises i kirken til minde om ham.
