Dom i sag om grov vold i Holstebro

Profilbillede
dato

En 25-årig mand er ved retten i Holstebro idømt 1 år og 3 måneders fængsel for grov vold.

Om eftermiddagen den 25. marts 2022 overfaldt en 24-årig mand en 21-årig mand på Vestergade midt i Holstebro med en kniv. Den 21-årige blev stukket adskillige gange med kniven og blev også efterfølgende slået flere gange i ansigtet og på kroppen med knytnæve. Det nu 22-årige offer overlevede overfaldet.

 

I dag faldt der dom i sagen ved retten i Holstebro. Den nu 25-årige overfaldsmand blev kendt skyldig i grov vold og fik 1 år og 3 måneders års fængsel. Han blev desuden udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år.

 

”Jeg havde rejst tiltale for drabsforsøg og grov vold, da det var anklagemyndighedens vurdering af sagen. Jeg har noteret mig, at retten ikke mente, at der var grundlag for at dømme den tiltalte for drabsforsøg, men alene for grov vold”, siger anklager Christian Skov Poulsen, der har ført sagen for anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.

 

Den 25-årige ankede dommen.

 

Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestjyllands Politi.
Kilde: Midt- og Vestjyllands Politi

Seneste på facebook