Efterforskningen af sagen, hvor en 51-årig kvinde i oktober 2023 blev fundet dræbt på Lemvigvej i Holstebro, er afsluttet. Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi forventer at kunne gennemføre sagen om en tilståelsessag.
Den 25. oktober 2023 blev en 42-årig mand anholdt og sigtet for drabet på en 51-årig kvinde på Lemvigvej i Holstebro. Han blev dagen efter fremstillet i grundlovsforhør og har siddet varetægtsfængslet mens Midt- og Vestjyllands Politi har efterforsket sagen.
Politiet har afsluttet efterforskningen, og den lokale anklagemyndighed har vurderet sagen. Anklagemyndigheden forventer at kunne gennemføre sagen som en tilståelsessag og har anmodet om et retsmøde i sagen. Retsmødet vil finde sted den 22. maj 2024 ved retten i Holstebro.