Lings mor kom til Danmark i år 2000 og siden dengang har hun arbejdet i restaurationsbranchen.
I 2008 åbnede hun en grill-bar, men det var som om, det ikke var stort nok.
Lings mor ville gerne have et sted, hvor endnu flere madglade kunder havde mulighed for at sidde og spise.
Tre år senere bød muligheden sig, og i mere end én forstand åbnede Lings mor en restaurant, hvor der var plads til hele familien.
Fuzhou Restaurant byder på en kulinarisk oplevelse fra Asien - primært det kinesiske køkken, sushi og mongolsk barbeque.
Her kan kunderne få stillet sulten i den velduftende buffet, som byder på alt fra varme supper til knasende sprøde forårsruller, farverig sushi og en masse forskellige salater.
“Vi tilbyder a la carte og takeaway på kinesisk og sushi,” fortæller Ling og fortsætter med et smil:
“Men størstedelen af vores kunder bestiller buffet. Den er meget populær.”
Foto: Privat // Fuzhou har et stort udvalg af sushi i deres buffet
Hver aften fra klokken 21.00 - 21.15 benytter restauranten sig “Too Good To Go”-konceptet, men altså kun i det nævnte tidsrum.
Her kan kunderne købe den del af buffeten, som ellers bare skulle smides ud.
“Det er en god måde at nedbringe madspildet på - og maden er jo stadig frisk og velsmagende,” understreger Ling, som også gerne vil bemærke, at prisen på “To Good To Go” selvfølgelig er nedsat i forhold til normalpris.
“Vi har plads til 148 personer i restauranten, men vi bringer også mad ud til både store og små arrangementer,” fortæller Ling og tilføjer:
“Vi har lavet en buffet, som gæsterne kan bestille og få bragt ud. Og selvfølgelig kan der laves ændringer efter gæsternes ønsker.”
Restauranten har tilmed et specielt tilbud til fødselarer:
“Når en kunde har fødselsdag, kan han eller hun spise buffet for én krone,” fortæller Ling.
Tilbuddet er dog kun gældende ved tre andre betalende fra samme bord.
Gælder både betalende børn og voksne.
Foto: Privat // I buffeten er der et utal af velsmagende retter at vælge imellem
I køkkenet finder man Lings mor og tre andre kokke. Derudover har de otte-ni deltidsansatte tjenere og en opvasker.
De gør alle en stor indsats for at yde den bedste service - og sammen er de med til at give gæsterne en lille bid af den kinesiske kultur.
Ling fortæller, at hendes mor ånder og lever for restauranten:
“Det er hele hendes liv. Hun er altid på arbejde og hun elsker det.”
Ling er 33 år og den sidste af sine søskende, som stadig arbejder i restauranten.
Hun glæder sig over de mange gæster, som har støttet dem under hele nedlukningen - og er altid klar til at byde nye som gamle gæster velkommen.
Du kan besøge Fuzhou Restaurant på Lavhedevej 52 i Holstebro og se mere på deres hjemmeside her.
Der er gode parkeringsmuligheder lige ved døren og en nem adgang for gæsterne til restauranten.