Fra Pac-Man til PlayStation: Japan har sat sit præg på computerspillene

dato

Der var ikke meget avanceret grafik over de første computerspil. Figurerne bestod af en håndfuld firkantede pixels, og lyden var som regel begrænset til nogle elektroniske bip. Alligevel var der noget fascinerende ved dem. Især når man først havde fået fingrene i en spillekonsol og opdagede, hvor svært det faktisk var at lægge controlleren fra sig igen.

Mange af de spil, der fandt vej til danske børneværelser i 1980'erne og 1990'erne, kom fra Japan. Nintendo, Sega og senere Sony var med til at gøre computerspil til en fast del af underholdningen herhjemme. Og japanernes indflydelse er bestemt ikke blevet mindre siden.

Japanske storbyer og gamle samuraier

Japan har gennem mange år været en populær inspirationskilde for spiludviklere. Det gælder både landets historie, tegneserierne og de enorme storbyer med neonskilte og travle gader.

Tokyo er et godt eksempel. Byen optræder i adskillige computerspil, og dens navn bliver også brugt i andre dele af spilbranchen. Det gælder blandt andet Wild Tokyo Casino, som låner sit navn fra den japanske hovedstad.

Men den japanske indflydelse begyndte længe før online casinoer og moderne mobilspil. Faktisk skal vi tilbage til en tid, hvor man betalte med mønter for at spille på en maskine.

Dengang Space Invaders var det helt store

I slutningen af 1970'erne var arkadehallerne populære i Japan. Her kunne man bruge en eftermiddag på at forsøge at slå rekorden på en af de mange maskiner.

I 1978 sendte den japanske virksomhed Taito Space Invaders på markedet. Her skulle spilleren skyde rækker af rumvæsener, inden de nåede ned til bunden af skærmen. Ikke nogen kompliceret historie, men spillet blev et kæmpe hit.

Pac-Man fulgte i 1980. Den lille gule figur skulle spise prikker i en labyrint og samtidig undgå fire spøgelser. Det lyder måske ikke af meget, men prøv selv at gennemføre en bane uden at blive fanget.

Begge spil blev populære langt uden for Japan. Også i Danmark kunne man finde arkademaskiner med de japanske titler.

Nintendo kom ind i dagligstuen

I arkadehallen kostede hvert spil penge. Det slap man for med hjemmekonsollerne, hvor man i stedet købte spillene på kassetter.

Nintendo lancerede Famicom i Japan i 1983. Konsollen kom senere til Europa som Nintendo Entertainment System, eller bare NES.

Med Super Mario Bros. fra 1985 fik Nintendo et af sine mest kendte spil. Den lille italienske blikkenslager skulle hoppe over forhindringer, undgå fjender og redde en prinsesse. Mange danskere kan sikkert stadig huske musikken fra de første baner.

Sega kom også til at fylde en del i de danske hjem. Især Sonic the Hedgehog, det blå pindsvin, som løb gennem banerne i et hæsblæsende tempo, blev populært.

I 1990'erne dukkede PlayStation op. Nu kunne spillene pludselig noget helt andet rent grafisk, og 3D-universerne begyndte for alvor at tage form.

Fra arkademaskiner til virtuelle storbyer

I dag kan man bevæge sig rundt i digitale udgaver af japanske storbyer, som er fyldt med mennesker, butikker og trafik. Et spil som Yakuza-serien, der i dag hedder Like a Dragon, bruger eksempelvis japanske storbymiljøer som en vigtig del af fortællingen.

Det er noget ganske andet end de gamle arkademaskiner.

Spillene er også blevet langt mere omfattende. Hvor Pac-Man i sin tid handlede om at opnå den højeste score, kan moderne computerspil indeholde lange historier, dialoger og et væld af forskellige opgaver.

Men de gamle spil er ikke glemt. Tværtimod udgiver Nintendo stadig nye Mario-spil, og retrospil har fået deres egen faste fanskare.

Japan er stadig med helt fremme

Nintendo er fortsat en af de mest kendte virksomheder i spilbranchen. Sony står bag PlayStation, mens japanske udviklere som Capcom og Square Enix har skabt en lang række populære spilserier.

Samtidig er mobilspil blevet en stor del af markedet. Man behøver ikke længere en dyr konsol for at spille, og mange af de gamle klassikere findes i nyere udgaver.

Der er dog stadig noget særligt over de første arkadespil. De havde hverken imponerende grafik eller lange historier, men kunne alligevel få folk til at stå i kø foran en maskine.

Og mon ikke Pac-Man og Super Mario også vil være kendte om 30 år? Det skulle ikke undre.

 

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Mest læste artikler