Gaardhøje Begravelsesforretning: Vi skal være der, uden at være der

Foto: Canva . Bedemanden skal være den usynlige hjælper i en svær situation
Profilbillede
dato

Gaardhøje Begravelsesforretning er lokalkendt og veletableret. De lægger i høj grad vægt på det gode samarbejde med nærområdet. 

Tilbage i historien startede Gaardhøje begravelsesforretning med møbler, men langsomt blev produktionen omlagt til kister, og i tredje generation fungerer firmaet udelukkende som begravelsesforretning.
Hos den lokale bedemand i Holstebro og Struer, er det først og fremmest familien til den afdøde, der er i fokus, når de varetager bisættelser og begravelser. 

Snedkermester Poul Gaardhøje begyndte at snedkerere kister i 1912, og siden da har familien Gaardhøje begravet mange tusinde borgere i Holstebro. Til trods for, at bedemandsfaget har ændret sig væsentligt gennem det seneste århundrede, er det stadig den klassiske kistemodel, der var populær i 1912, som mange pårørende stadig vælger. 

Ét andet og væsentligere punkt, hvor bedemandsforretningen stadig ligner sig selv, findes i bedemandens fornemste opgave som den usynlige hjælper i en svær situation: 

 ”Vi skal være der, uden at være der, det er vores motto,” fortæller bedemand- og indehaver, Hartvig Gaardhøje.  

Hartvig er tredje generation af bedemænd i familien Gaardhøje i Holstebro og for ham er ovenstående motto netop hele essensens af det at være bedemand. 

”Og det betyder, at vores funktion er at afkode familiens behov i situationen.”

”Det behov kan både bestå i at træde til, men også i at træde nogle skridt tilbage. Ofte drejer det sig om begge dele i praksis.”

Fornemmelse og forståelse er altafgørende 
Gaardhøje Begravelsesforretning varetager alle de praktiske detaljer, der er, når livet slutter og så lytter de først og fremmest til, hvad afdødes familie har af ønsker.
Det er et arbejde, der kræver fornemmelse for etikette og balance og et velfungerende samarbejde mellem både præster, gravere, kirkesangere og kirkens folk 

"Vi arbejder med god forståelse på begge sider, og jeg har været så heldig, at det fungerer upåklageligt.” 

Hartvig Gaardhave fortæller, at det i virkeligheden handler om, at familien til den afdøde får plads til sorgen, og de udtryk, den har, og det gør de bedst i et tæt samarbejde med andre, lokale aktører.  

"Vi er åbne og lytter. Og hvis der er et problem, er det til for at blive løst. Det er ikke svært. Vi orienterer hinanden og dyrker det gode samarbejde, vi har med præster og regionssygehuset. Nej, jeg kan bestemt ikke klage,” siger Hartvig Gaardhave. 

Åbenheden er vigtig og særligt karakteristisk for forretningen:  “Vi varetager flest begravelser, men vi har også bisættelser med folk med andre trosretninger eller ingen trosretning. Vi er alle lige for døden. Og vi har plads til alle.” 

Hos Gaardhøje Begravelsesforretning er samarbejdet i nærområdet som sagt en vigtig prioritet:

”Vi kunne ikke gøre vores arbejde godt, uden de gode samarbejder, vi indgår i.”

Bedemanden forklarer, at samarbejdet sikrer, at de kan udføre deres arbejde, så begravelser og bisættelser foregår sobert og med en værdig atmosfære.

De gode relationer er jeg meget taknemmelig for,” understreger Hartvig Gaardhave. 

Der er mange muligheder for forskellige ceremonier ved begravelser og bisættelser.

Gaardhøje Begravelsesforretning tilbyder trygge og overskuelige rammer, når du har mistet en af dine kære.
For langt de flestes vedkommende, er et dødsfald, en livsbegivenhed, der fordrer mange spørgsmål og overvejelser. 

Ønsker du at få hjælp og rådgivning, finder du din lokale Begravelsesforretnings hjemmeside her

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Gaardhøje Begravelsesforretning

Seneste på facebook