GF Nordvest gør forsikring forståeligt

Foto: Privat. Butiksfacaden på Viborgvej 41
Profilbillede
dato

Forsikring behøver ikke at være indviklet.

Måske er du vant til, at din rådgiver forsøger at guide dig rundt i policer og præmier, mens han eller hun sidder kilometer væk gennem en telefon.
Sådan behøver det ikke at være, hvis du er forsikret hos GF i Holstebro.
Her har afdelingens otte ansatte nemlig sat kundekontakten og forbindelsen til lokalsamfundet i højsædet.

Kundekontakten gør os stærke
Afdelingschef Peter Agger er ikke i tvivl, hans forsikringsselskab skiller sig ud ved at være det eneste i Holstebro, som har en fysisk afdeling.
Her er dørene altid åbne for medlemmer med spørgsmål til deres forsikringer - eller potentielle medlemmer, som er på udkig efter et godt tilbud.
De åbne døre og den uformelle stemning hos afdelingen betyder, at servicen er helt i top for alle medlemmer. 

“Der er rigtig mange, som gør brug af muligheden for fysisk kontakt med vores selskab,” fortæller Peter Agger
og begrunder det med, at mange ofte finder det forvirrende at snakke forsikringer over mail eller telefon. 

“Det vigtigste for mig er, at vi er i øjenhøjde, lokalt til stede og imødekommende overfor medlemmerne,” fortæller Peter Agger.

Det er dog ikke kun den fysiske kontakt, der gør GF Forsikring til noget særligt.
Hos selskabet er kunderne ikke blot kunder, men medlemmer. 
Selskabet er nemlig medlemsejet, hvilket betyder, at medlemmerne hvert år får del i overskuddet.

En håndsrækning til de lokale
Det er ikke kun medlemmerne, der nyder godt af selskabet, det er også resten af lokalsamfundet.
GF Nordvest er nemlig hurtig til at støtte en god, lokal sag samt lokalsporten. 

Det betyder blandt andet, at Mejdal Halgård får en ny kunstgræsbane doneret af GF Nordvest, mens en ny paddelbane også åbner i byen ved udgangen af august i år. 

“Det er vigtigt for os, at støtte en god sag og sporten,” fortæller Peter Agger om begrundelsen for afdelingens donationer og sponsorater. 

Stafet For Livet, fodbold, håndbold og Team Rynkeby er også på listen over initiativer, som selskabet har støttet gennem de seneste år. 

Nye tiltag til fordel for medlemmerne
Hos GF Forsikring er der aldrig langt til en læge. I juli blev selskabets nye platform Læge 365 lanceret. Den fungerer som et supplement til medlemmernes egen læge.

Her kan man på alle tider af året få fat i en læge gennem video- eller telefonkonsultation. Det skaber ekstra tryghed for mange af kunderne.

Læs mere om GF Nordvest her!

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: GF Nordvest

Seneste på facebook