Hele Danmarks mode skabes i Holstebro

Foto: Privat. Frisør og InterCoiffure-medlem, Jesper Brink, og indehaver af Brink’s A Matter Of Style.
Profilbillede
dato

Hos Brink’s A Matter Of Style er intet overladt til tilfældighederne. Det gælder både som ansat og som kunde, hvor kun det bedste er godt nok. Indehaveren, Jesper Brink, har store visioner for sin salon, hvor det vigtigste er, at man gør sig umage.

Tid er en luksusvare, og for de fleste kan det være svært at følge med. Men hos frisøren, Jesper Brink, og hans ansatte er det hverdag. Når man driver og arbejder i den vestjyske frisørsalon, Brink’s Klipotek, så er man konstant med til at skabe den nyeste mode.

Hos salonen i Holstebro handler det altid om at være på forkant med tiden og turde træffe banebrydende valg. Det betyder, at salonen hele tiden skal udvikle sig.

 ”Man skal være foran andre, ellers er der jo ingen, der gider bestille eller betale penge,” siger Jesper Brink, ejer af Brink’s Klipotek.

At følge nøje med moden og samtidig være et skridt foran, kommer helt naturligt i det travle klipotek. Man skal arbejde ekstra hårdt for at opnå de store resultater.

Sådan var det også, da Jesper Brink startede sin karriere indenfor frisørfaget. Den ambitiøse mand måtte selv forlade hjemstavnen på Mors og kærligheden i Midtjylland for at flytte til Aalborg. Her skulle han indhente erfaring fra en af landets største frisørsaloner.

”Det var dem, der lavede alle de sjove ting dengang. Det skulle jeg have på mit CV,” uddyber han. 

Aalborg-eventyret varede nogle år, før Jesper fik et livsændrende opkald fra en salon i Holstebro. Jesper Brink blev tilbudt en stilling i byen, hvor hans kæreste boede. Efter 7 år i den vestjyske by endte han med at opkøbe og overtage salonen. 

Det gode ry skal plejes

I dag er det lidt over 20 år siden, at Holstebro-frisøren startede sin rejse som selvstændig. Nu er han 49 år, gift med sin kone og kollega, Mona Brink Uhre, og er flyttet i nye lokaler på Nørregade 41 i Holstebro.

Siden overtagelsen har han arbejdet hårdt på at videreføre sin ekspertise og viden til adskillige aspirerende frisører, der vil lægge ekstra energi i at dygtiggøre sig. For hos Brink’s Klipotek er det vigtigt, at salonen lever op til sit ry.

Derfor valgte Jesper Brink at tage sagen i egen hånd. Det var blevet tid til en forandring for det danske frisørerhverv.

”Jeg har brug for et større niveau end det, som jeg umiddelbart ser omkring mig. Håndværket SKAL tilbage. Tiden er slut til at springe over, hvor gærdet er lavest,” siger Jesper Brink.

Foto: Privat // Jesper Brink der er i fuld gang med at demonstrere og undervise.

Af samme årsag oplærer Jesper Brink sine egne elever, så han sikrer sig, at de ansatte lever op til det niveau, som han forventer, de skal kunne. For når man er ansat under en af landets bedste frisører, hvor kræsenhed er en dyd, så lærer man automatisk, hvordan man som frisør skaber moden i Danmark.

”Jeg tager lidt fra det ene og lidt fra det andet. Så skiller jeg det ad, så det passer til Danmark,” forklarer Jesper Brink, da han bliver spurgt ind til hemmeligheden bag hans succes. 

Ingredienserne for succes

Succesen taler for sig selv. Folk rejser langvejs fra for at blive behandlet af salonens fagkyndige frisører, hvor både håndværk og service er i højsædet. Faktisk er det så vigtigt, at Jesper selv gør sit for konstant at være i udvikling.

Som en del af InterCoiffure har han altid en finger på pulsen. Et medlemskab i den verdensomspændende organisation er nemlig ikke bare lige at få. Kun de dygtigste frisører bliver tilbudt en plads i fællesskabet, som man ikke kan ansøge om. Man skal have en invitation. 

Udover hyppig sparring blandt de øvrige medlemmer af InterCoiffure, så rejser Jesper Brink jævnligt til udlandet for at undervise og hente inspiration. 

Udlandsturerne er essentielle, fordi det ikke kun gavner den, der rejser. I salonen er frisørerne glade for at lære af hinanden, hvilket højner standarden for de ansatte. Det vigtigste er nemlig, at man i salonen motiverer hinanden til at gøre sig umage.

”Umage er et ord, som jeg synes, vi skal have gang i igen. Det er det, som vi er her,” fastslår Jesper Brink.

 Foto: Privat // Jesper Brink (tv.) og Denis Brandt Kattenhøj (th.) i aktion

Efter adskillige år som underviser har den garvede frisør givet stafetten videre til hans tidligere elev, Denis Brandt Kattenhøj, der også underviser i Danmark. Jesper Brink underviser stadig i Danmark, men indtager primært den internationale scene. Det betyder ikke, at målet er nået. 

”Når man arbejder i så foranderlig en branche, så kan jeg ikke forstå spørgsmålet om, hvornår udviklingen stopper. Den stopper aldrig,” afslutter den erfarne frisør.

Visionen lever stadig videre, og selvom Jesper Brink har bidraget meget til frisørfagets højniveau i den nationale og internationale arena, så er han langt fra færdig. Indenfor kort tid er den 49-årige frisør på vej til Italien, og måske er det her, han finder inspirationen til Danmarks næste trend.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook