Holstebro Museum finder unikt hulbælte nær Bækmarksbro

dato

NYT OM HULBÆLTER

Nær Bækmarksbro, Lemvig kommune

Mellem landsbyerne Fåre og Bækmarksbro i Lemvig kommune er vores arkæologer stødt på et stykke af et hulbælteforløb.

Hulbælterne er efterhånden et kendt fænomen, særligt her i det vestjyske. De knytter sig til førromersk jernalder (500 FVT – år 0), hvor de lange rækker af tætstillede huller har præget landskabet. Hullerne har været omkring 30 cm dybe, og har stået åbne i den tid, hulbæltet var i brug. Hulbælterne har været 1 – 15 meter i bredden, og op til flere kilometer lange.

Det er sandsynligt, at hulbælterne har fungeret som en slags forsvarsværker. Grænser i landskabet, som både havde en funktion som markør, men som også sinkede eller forhindrede indtrængen på de områder, hvor hulbælterne fandtes.

Dette hulbælte er rimelig unikt, fordi rækkerne af huller tynder ud. Måske er arbejdet simpelthen ophørt netop her?

Også noget andet er spændende – for mellem hullerne er der mørke pletter, sandsynligvis udfældning af organisk materiale. Fra andre hulbælter ved vi, at der kan have været tilspidsede træpæle mellem de åbne huller i hulbælterne.

Jordprøver er indsendt til analyse på Moesgård Museum, og vi glæder os til resultaterne.

Støt lokalt og giv Holstebro Museums Facebookside et like og følg med i, hvad der ellers sker.

Du kan også se mere om Holstebro Museum på deres hjemmeside.

Kilde: https://www.facebook.com/468013678661924/posts/1024065569723396

Seneste på facebook