I hjertet af Holstebro finder du Jesper Brinks salon, hvor moden, en grøn tilgang til frisørfaget, høj kvalitet og den gode oplevelse er sat i højsædet. Hos "Brink’s - A Matter of Style" handler et besøg i salonen nemlig om meget mere end bare at skabe nyt og lækkert hår.
Jesper Brink driver salonen, der består af tre etager på Nørregade 41.
Her lader over 20 års erfaring sig tydeligt mærke i ambitionsniveauet. Til gengæld er du sikret en meget uformel og usnobbet tilgang til frisørfaget og kundebetjeningen, når du træder ind i salonen, for som Jesper siger:
“ALLE er velkomne og ALLE har ret til lækkert hår.”
I Brink’s salon er moden sat i højsædet, og her kan man virkelig tale om, at der er bliver kræset om faget og sat høje krav til de ansatte frisører.
“Vi laver alt, som har relevans for moden i branchen og så sætter vi også det ‘grønne’ i højsædet,” fortæller Jesper.
Foto: Brink’s // Salonen på Nørregade 41
Jesper og kollegerne tager selv ud og underviser andre frisører og derfor er de også nødt til at være kræsne, når det kommer til kurser.
“Det er en selvfølge, at vi er kræsne og derfor tager vi også til udlandet for at hente inspirationen med hjem.”
“Brink’s - A Matter Of Style” blev således også nomineret til Årets Frisørsalon i Danmark i 2006 og er i dag en del af InterCoiffure, der er en verdensomspændende organisation af de bedste frisører i hvert fald.
“Vi er kun 50 frisører i hele Danmark, der er en del af InterCoiffure - og noget af det, der også gør vores salon til noget helt særligt er, at vi underviser andre frisører i både ind- og udland,” understreger Jesper.
Rejsen dertil
Det er tårnhøje ambitioner, dygtige frisørkundskaber og stor viden, der præger salonen og har været de gennemgående kendetegn for hele salonens levetid.
“Idéen var allerede dengang, at der var brug for, at man lavede et forsøg på at opnå det perfekte håndværk,” fortæller ejeren, som alle dage har udført sit arbejde ud fra mantraet om ikke at springe over hvor gærdet var- og er lavest.
Jesper Brink arbejder som demonstratør og teknisk underviser, hvilket betyder, at han tager rundt i hele landet og laver shows for andre frisører.
“Min erfaring og baggrund, kombineret med et godt arbejdsklima skaber både en glæde og synergi blandt os som kolleger, men kommer i særdeleshed også vores kunder til gode.”
Frisørsalonen lå de første ti år af sin levetid længere nede af gaden i nummer 46 og har det seneste årti været placeret på adressen Nørregade 41. Som frisøren selv fortæller, er salonens velkendte, fysiske placering, i kombination med kundernes gode omtale, dét, der giver Brink’s den allerbedste reklame.
“Det er jo kunderne, vi er til for og derfor er vores mål også at give den bedste ydelse vi kan. Det er den service, vi yder, der gør, at kunden kommer igen,” forklarer han.
Foto: Brink’s // Forkæl dig selv og dit hår med en klipning, farvning eller håropsætning
Jesper kan, i forlængelse af sin mangeårige erfaring, også brøste sig af de mange elever, han har haft under sine vinger gennem årene.
“Vi har sidste år lige uddannet elev nummer 22 på de 21 år vi nu har eksisteret,” fortæller han.
Hos Brink’s vil du som kunde opleve et kreativt og nytænkende team, bestående af syv erfarne frisører. Hele teamet er løbende på kurser, hvorfor du altid vil få den optimale betjening og vejledning.
“Vi går ind for at stemningen skal være ret uformel og derigennem vil vi gerne skabe en afslappende og hyggelig atmosfære. Derfor ønsker vi heller ikke kun at skabe et nyt og lækkert hår, men også at give dig en oplevelse med på vejen.”
Hos Jesper og co. hos Brink’s kan du give frisuren en overhaling, hvad end det er klip, farve eller håropsætning, du har i tankerne. Hertil kommer, at du også kan få ordnet både bryn og vipper i salonen.
Uanset, hvad dine hår-drømme består af, står teamet klar til at indfri dem og det altovervejende budskab i salonen er:
“Everyone is beautiful, we only make it obvious!.”
Du finder meget mere om Brink's - A Matter Of Style på deres Facebookside og hjemmeside.
Besøg også salonen på Nørregade 41, 7500 Holstebro.