I alt 15 års fængsel til to mænd i narkosag

Profilbillede
dato

To mænd på henholdsvis 35 og 38 år er ved retten i Holstebro blevet idømt hver syv år og seks måneders fængsel i større narkosag.

Retten i Holstebro har i dag afsagt dom mod en 38-årig mand fra Thy i en sag om levering af en større mængde hash og kokain. En 35-årig mand fra Thy blev dømt i samme sag i sidste uge. De to mænd var sigtet for i forening at have indgået en aftale om levering af 359 kilo hash og otte kilo kokain, som fandt sted den 27. februar 2021 i Hedensted-området.

Under retsmøderne tilstod begge mænd de forhold, de var sigtet for, og blev idømt hver syv år og seks måneders fængsel.

Sagen er en af flere, der er sprunget ud af omfattende mængder kommunikation fra den krypterede kommunikationsplatform SKY ECC.

De to mænd blev anholdt den 7. april 2024, da det var lykkedes efterforskere ved Midt- og Vestjyllands Politi at identificere de to mænd ud fra beskeder på den krypterede kommunikationstjeneste Sky ECC. Mændene har siddet varetægtsfængslet siden.

 

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestjyllands Politi.
Kilde: Midt- og Vestjyllands Politi

Seneste på facebook