Ingen skal herfra alene – Bülows Begravelsesforretning støtter vigtig indsats for værdige afskeder

Foto: Bülows Begravelsesforretning.
dato

Hos Bülows Begravelsesforretning oplever man desværre, at flere afdøde står uden pårørende eller netværk til at følge dem det sidste stykke. Derfor bakker de op om initiativet "Afskedsvenner", der giver medmennesker mulighed for at deltage i højtideligheder for afdøde uden pårørende og sikre, at ingen bliver sendt afsted uden et værdigt farvel.

Hos Bülows Begravelsesforretning står det klart, at antallet af højtideligheder uden pårørende er stigende. Det betyder, at nogle bisættelser finder sted med kun præsten og bedemanden til stede. Det gør stort indtryk, og netop derfor støtter forretningen op om den landsdækkende indsats "Afskedsvenner: Fordi ingen skal herfra alene".

Initiativet giver alle, der ønsker det, mulighed for at møde op og tage afsked – også selvom de ikke kendte den afdøde. Det handler om medmenneskelighed, omsorg og om at vise respekt over for et liv, der fortjener en værdig afslutning.

En landsdækkende gruppe med et vigtigt formål

Gruppen er oprettet for at samle mennesker, der vil gøre en forskel ved at deltage i højtideligheder for afdøde uden pårørende. Medlemmer af brancheforeningen Danske Bedemænd, som Bülows Begravelsesforretning, kan her slå opslag op om tidspunkt og sted for kommende ceremonier, så alle, der ønsker at være afskedsven, kan møde op.

Her kan man tilmelde sig og blive en del af et fællesskab, hvor man – når man har mulighed for det – kan deltage i en bisættelse og være med til at sikre, at ingen forlader denne verden alene.

Et varmt tiltag i en tid, hvor fællesskab betyder alt

Hos Bülows Begravelsesforretning er man dybt berørt af de situationer, hvor ingen er tilbage til at sige farvel. Netop derfor er dette initiativ noget, de står stærkt bag. Det er en mulighed for at vise næstekærlighed på et af livets mest sårbare tidspunkter.

Ønsker du at være med til at gøre en forskel, kan du melde dig ind i gruppen og blive afskedsven.

Besøg Bülows Begravelsesforretnings hjemmeside eller Facebook for mere information.

Kilde: Bülows Begravelsesforretning
åbningstider

Da vi ikke konstant sidder på vores kontor bedes man tage første kontakt over telefonen hvor der altid er personlig betjening.