I Fri BikeShop Holstebro og Mejdal har de fokus på kvalitet, god service, medarbejdertrivsel, og glimtet i øjet.
Det får tilfredshedbarometret til at ryge til tops.
I Fri BikeShop har de en optimistisk telefonsvarer. Det er Poul Kjøller, der synger ’Jeg er så glad for min cykel.’
Og ja, man bliver faktisk glad for sin cykel, når man venter og lytter til sangen. Og mest af alt bliver man glad for den gode cykelhandler- og værkstedshumor, Lars Olsen ejeren af Fri BikeShop.
Han fortæller, at folk synger sangen, efter telefonen er taget. Det er et effektivt trick til godt humør hos kunderne, ganske enkelt.
Og vi bliver hurtigt enige om, at Poul Kjøller er en nationalhelt.
Kvalitet og service, smil og overskud
Ud over humoren er kvaliteten og service i top hos Fri Bikeshop Holstebro og Mejdal. Glæden er ganske simpelthen begrundet.
Foto: Privat // Sortimentet af udstyr i Fri BikeShop Holstebro er bredt og varieret
Lars Olsen fortæller, at det er der en god grund til. Cykelbutikkerne er en del af kæden Fri BikeShop med mere end 100 butikker rundt om i landet, og det gør at medarbejdernes trivsel, kompetencer og viden hele tiden opdateres på kurser som den centrale del af firmaet Fri Bikeshop står for.
”Det gør at vi kan klare den daglige drift, salg og cykelreparation med smil og overskud,” siger Lars Olsen.
Alle hjælper hinanden
Lars Olsen er opvokset med cykler, han overtog cykelforretningen fra sin bror i 2008, en forretning, der var en del af et familieforetagende, som faderen startede i 1950’erne.
Ekspertisen er sikret og også værdierne: ”Det vigtigste for os, er faktisk at vores medarbejdere har det godt, det gør at resten af butikken fungerer. Vores ansatte går op i deres håndværk. Og det vi sørger for, er, at alle altid hjælper hinanden,” siger Lars Olsen.
”Frihed under ansvar er min filosofi, så er der nemlig plads til, at vi har det hyggeligt og sjovt.”
To forretninger
”Selvom vores virksomhedsfilosofi gælder begge butikker, Holstebro og Mejdal, er der forskel på sortimentet i de to butikker,” fortæller Lars Olsen.
”I den første har vi el-cykler, børnecykler, retrocykler, ladcykler, racercykler og mountainbikes til begyndere i sportscykling,” siger Lars Olsen.
Foto: Privat // Og så er der endnu to glade medarbejdere i butikken Mejdal i Holstebro
”I Mejdal-butikken er det fortrinsvis racercykler, mountainbikes og udstyr til den mere seriøse sportscyklist. Så det er der, du skal til, hvis du har brug for lycra,” tilføjer Lars med et glimt i øjet.
Den bæredygtige, grønne El-cykel i stedet for bil nummer to
I Fri BikeShop er de med på den grønne bølge.
”El-cyklen er god af mange årsager, den er blevet et kæmpe hit. Og det er ikke svært at forstå. Den bruger jo nul benzin, og er billig i drift” fortæller Lars Olsen og tilføjer:
”Folk investerer tit i sådan en i stedet for bil nummer to.”
El-cyklens fordele
”Man kommer jo frem, tilbagelægger mange kilometer, og får lidt motion, men uden at svede. En el-cykel gør, at man alligevel får let motion og holder kroppen i gang uden for et træningscenter, hvis der er røget for mange kalorier indenbords”.
Og han tilføjer:
”El-cyklerne er gode for klimaet, ikke mindst, og vi skal da passe på hinanden, naturen og fremtiden.”
Ekspertise i El-cykler
”Fri BikeShop, hovedsædet i firmaet, holder altid os opdateret på delene i el-cyklerne. Det gør, at vi kan passe vores arbejde med viden og ekspertise, når folk skal have repareret deres el-cykel,” siger Lars Olsen.
Humoristisk gas i luftform
Til sidst fortæller Lars Olsen, at de har to pumper uden for butikken, en med kold luft og så også en med varm luft. Det er simpelthen ren gas, og journalisten hun kan tage det.
Foto: Privat // En cykelhjelms pasform er altid vigtig
Så når landevejen kalder, så tag et smut til Holstebro og nyd bagefter de velpumpede dæk og følelsen af fart og frihed, når du suser af sted enten med kraft i pedalerne eller lidt el til distancerne.
Butikkerne
De to butikker under Fri BikeShop Holstebro og Mejdal ligger begge i Holstebro. Den første, Lavhedevej 52, 7500 Holstebro.
Den sportsorienterede butik findes på adressen Prins Buris Vej 41 A, 7500 Holstebro.
Åbningstiderne kan du se på www.fribikeshop.dk/butikker.