Kan du løse mysteriet om Den Store Mordbrand?

Det koster 75 kr. per gruppe at deltage i gådejagten. Book gådejagten via holstebro-museum.dk.
dato

I uge 27 inviterer Holstebro Museum alle til en spændende gådejagt gennem byens historiske gader. For er det muligt at løse mysteriet om, hvem der påsatte den sidste af de store brande, der i 1700-tallet hærgede Holstebro? Det bliver en oplevelse fyldt med historie, spænding og sjov for hele familien.

Tag del i historien og gå på opdagelse i Holstebro, mens du forsøger at opklare et mysterium, som har formet Holstebros historie.

Gennem tiden har 11 storbrande hærget Holstebro, og i 1794 forvoldte en påsat brand store skader og havde alvorlige konsekvenser. 250-året for Den Store Mordbrand bliver i uge 27 markeret af Holstebro Museum med helt særlige aktiviteter.

Her kan man tage på en gådejagt, som begynder ved Holstebro Museum, hvor I vil blive udstyret med alt, hvad I skal bruge til at løse gåderne. Både børn og voksne kan være med.

Turen fører deltagerne gennem smukke, spændende og historiske omgivelser, hvor de vil opdage små detaljer og historiske fakta, der kaster lys over byens fortid og mysteriet om Den Store Mordbrand i 1794. Gådejagten slutter også ved Holstebro Museum.


Alle kan være med til gådejagt og prøve at løse mysteriet om Den Store Mordbrand i 1794.

Praktiske informationer om gådejagten:

  • Holstebro Museum, Museumsvej 2B, 7500 Holstebro
  • Tirsdag-søndag uge 27 (02.07.24-07.07.24)
  • Inden for museets åbningstid kl. 11-17
  • Book gådejagten via holstebro-museum.dk
  • Varighed: Ca. 1,5 time (passer til korte og lange ben)
  • Distance: Cirka 2,5 kilometer
  • Pris: 75 kr. pr. gruppe (intet minimum/maksimum)
  • Kræver ingen tidsbestilling/forudbestilling

Hvordan deltager du?
Det er nemt at være med! Book jeres gådejagt online, mød op på Holstebro Museum, Museumsvej 2B i Holstebro inden for museets åbningstid og tag med på en spændende rejse gennem byens historie.

Gådejagten kræver ikke billet til museet, så det er bare at dukke op og være klar til sjov og læring. Hvis I også vil besøge udstillingerne på Holstebro Museum før eller efter gådejagten, skal I købe billet. (Husk at der er fri entré op til 26 år, som gælder til både Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum).

Tag venner og familie med
Sammen kan I løse gåderne, opdage byens historie og måske endda finde ud af, hvem der satte Holstebro i brand for 250 år siden! Det bliver en uforglemmelig aktivitet for både store og små.

Kilde: Holstebro Museum