Blå bog
Karsten Filsø er 62 år gammel og stiller op for Socialistisk Folkeparti.
Han interessere sig for natur, jagt og fiskeri.
"Jeg bor øst for Ulfborg på landet. Jeg er født og opvokset i sognet, hvor jeg bortset fra nogle år under uddannelse har boet hele mit liv."
Hvad betyder Holstebro Kommune for dig?
"Holstebro Kommune danner rammen for mere end 58.000 borgere. Mere end halvdelen bor i Holstebro by, mens resten bor forskellige steder i vor smukke kommune mellem havet og Limfjorden. Kulturen og naturen præger os alle."
Hvorfor stiller du op til kommunevalg 2021?
"Jeg stiller op endnu engang, fordi jeg gerne vil blande mig i udviklingen af vores kommune. Forholdene for vore ældre, børn, socialt udsatte bestemmes langt hen ad vejen af kommunerne. Det gælder også indsatsen for en bedre natur og lokal klimaindsats."
Hvad er dine politiske mærkesager?
"• Indførelse af minimumsnormeringer i daginstitutioner.
• Mere personale på ældreområdet både i hjemmepleje og på plejehjem. Allerhelst med faste teams, hvor ældre og personale kender hinanden.
• Målrettet indsats på virksom klimaindsats for kommune, borger og virksomheder. Vi skal være langt mere opmærksom på ressourceforbrug og klimaaftryk.
• Indførelse af boligregulering i Holstebro Kommune. Privat boligudlejning skal ikke være et emne for spekulation. Vi skal reguleres som stort set alle andre større kommuner."
Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
"Bliver jeg valgt, skal der fokus på alle emner. De første tre punkter kræver et langt sejt træk. Punkt 4 kræver blot et forslag i byrådet. Det vil ske."