Træd ind i fortiden ved Holstebro Museum og oplev gamle militære køretøjer og personer, der ligner, at de er trådt ud af 1940'erne.
Vi markerer 80-året for Danmarks befrielse med en unik samling af militærbiler og gamle uniformer præsenteret af forskellige reenactment-grupper, der genskaber historien i autentisk påklædning. Her kan I møde både modstandsfolk, amerikanske soldater og andre.
Tag med tilbage til besættelsestiden og prøv at sidde bag rattet i en ægte Dodge eller lyt til fascinerende historier fra en tid, der var markant anderledes end vores egen.

I kan også møde repræsentanter fra Hjemmeværnet. De kommer fra Hjemmeværnets Historiske Center i Holstebro og vil blandt andet kunne fortælle om modstandsbevægelsen og hjemmeværnsforeningerne.
Eventet er gratis for alle og finder sted lørdag den 10. maj 2025 i tidsrummet kl. 10.00-16.00.
Holstebro Museum holder åbent kl. 11:00-17:00 og kræver entrébillet. Gratis entré for unge under 26 år.