Kulturministeren besøgte Danmarks ældste egnsteater i Holstebro

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Nordisk Teaterlaboratorium har haft besøg af kulturministeren Joy Mogensen. Anledningen var regeringens planer om mere kultur i provinsen.

Her er Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro som Danmarks ældste egnsteater et naturligt sted at besøge.

Et teater der kunne fremvise masser af historie. Ministeren blev mødt af en lang række skuespillere, danske som udenlandske, som overraskede ministeren ved at komme springende ud af buske, døre, tage og vinduer.

Til at starte med blev ministeren budt på champagne, jordbær, musik og digte af blandt andet teaterlederen Per Kap Bech Jensen, som efterfølgende viste ministeren rundt i teateret.

Ministeren fik også vist et mindre udsnit af teatrets forestillinger udført af teatrets ansatte.

Ministeren udtrykte sin begejstring for teateret og sagde at sådan et teater burde også findes i København. 

Besøget sluttede med en italiensk espresso, et minde bestående af en en sten med teatrets logo, samt en underskrevet plakat af hele teaterets ansatte og en blomsterkrans.

Som en afskedsreplik udtrykte ministeren, imens skuespillerne stod og vinkede farvel, med favnen fuld af gaver, at det havde været et besøg som ikke ville blive glemt.

Regeringens kulturplan vil de næste fire år rulle 29 indsatsområder ud, samt 12 kulturregioner.

Der vil ydermere være et utal af lokale projekter til glæde for landets børn og unge.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook