Det var lørdag morgen den 25. marts 2023 i supermarkedet Kvickly i Holstebro. Omkring klokken 7.30 blev en kunde vred og kastede et granatæble mod en af butikkens ansatte, der stod bag salgsdisken. Granatæblet ramte en plexiglasrude. Herefter gik den vrede kunde hen til disken og kastede et bundt radiser om bag plexiglasruden og efter den kvindelige ekspedient, der blev ramt på hånden, da hun forsøgte at afværge.
Midt- og Vestjyllands Politi offentliggør nu overvågningsbilleder fra butikken i håb om, at nogen kan hjælpe med at identificere den mistænkte.
Gerningskvinden beskrives som:
- Kvinde
- 18-25 år
- 160-170 cm
- Almindeligt bygget
- Lys hud
- Lyst, mellemlagt hår
- Sort tatovering på brystkassen
- Havde en orange hættetrøje på med sort hætte og sort stof på mave og underarme
- Havde orange joggingbukser på
- Havde sorte sko med hvid sål på.
Ring 114, hvis du kan hjælpe
Ved du, hvem kvinden er, eller har du en idé om, hvor hun opholder sig eller færdes, så ring til Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.
Oplys gerne journalnummer 4100-73241-00228-23, når du henvender dig.