Før hed caféen, Café Klüvers, men i 2022 så Café N dagens lys. Lonni arbejdede forinden fire år ved Café Klüvers indtil ejerne en dag spurgte hende, om hun kunne være interesseret i at overtage caféen.
"Jeg har ofte snakket om, at jeg godt kunne tænke mig at starte mit eget. Min mor og jeg har altid joket med, at vi skulle have en café, hvis vi en dag vandt i lotto. Muligheden bød sig, og så blev vi enige om, at nu skulle jeg prøve at starte mit eget op, selvom jeg ikke havde vundet i lotto.”, siger Lonni.
Et menukort med muligheder
På menukortet finder man alt fra ribbenssandwich og rugbrødssandwich til salater, burger, stjerneskud, poké bowls og supper om vinteren. Men ifølge Lonni kan man også få helt simpel mad:
"Vi er lige startet op med at tilbyde poke bowls, hvilket har været en kæmpe succes. Man kan også bare komme ind og få en simpel franskbrødsmad med rullepølse eller ost, samt en kop kaffe. Dertil kan man få en kage eller hjemmebagte pandekager."
Foto: Kage fra menukoret hos Café N // Lonni Larsen
Sund mad der skiller sig en smule ud
Bedstsælgerne er for tiden ribbensandwich og poké bowls. Derudover tilbyder de, at man kan få to pandestegte rødspætter i stedet for stjerneskud, hvilket også er meget populært. De holder fingrene fra friture i Café N, så gæsterne finder ikke pomfritter på menukortet.
"Vi vil gerne holde os til det sundere, så du for eksempel får en lille salatanretning, i stedet for en bakke med fritter. Vælger du en salat ved os, får du ikke agurk, ærte og majs, men derimod syltede løg og dampede blomkål. Vi prøver at gøre noget, som er anderledes end de andre caféer.”, siger Lonni.
En café i vækstSiden Lonni overtog Café N i januar 2022 er der allerede sket en masse. Det er lige fra på personalefronten til menukortet. Alt sammen noget, der viser den flotte udvikling Café N er under.
“Vi har udvidet med omkring fire ansatte, siden vi startede. Mange er kaffepiger- og drenge, som kun er der et par timer om lørdagen eller nogle timer efter skole. Derudover har vi udvidet menukortet med bøfsandwich og lige for nylig poké bowls,” fortæller Lonni stolt.
"Ha´en god dag!"
Udviklingen har bragt Café N til der, hvor de er i dag; en forretning der slår sig på helt unikke værdier.
Caféen vil gerne give gæsterne nærvær. Man skal komme ind og få den bedste oplevelse på Café N. Det er vigtigt både at tage godt imod gæsterne og følge dem godt på vej ud igen, hvis du spørger Lonni.
“Nogen af vores gæster kan godt få en "ha´ en god dag" otte gange, inden de går ud af caféen. Vi har rigtig mange stamkunder, og flere der for eksempel kommer hver fredag, og hvis de ikke gør, så skal vi nok få det at vide.”
Caféen vil det allerbedste for gæsterne. Køkkenet er åbent, så intet er skjult for gæsterne. Man kan altid komme i kontakt med personalet, når og hvis man har lyst til det. Selve personalet kender også hinanden indgående, hvilket bidrager til den hyggelige stemning i caféen.
Foto: De smilende medarbejdere // Lonni Larsen
"Jeg har ansat min mor og min mand, som engang imellem er her for at hjælpe. Også vores store pige hjælper til. Vi synes selv, at vi gør rigtig meget for vores unge mennesker. Vi bestræber os på at have et rigtig godt arbejdsmiljø, fordi det skal være fedt at komme på arbejde.”, siger Lonni.
I dag består Café N af fire og ligger i Holstebro på adressen Nørregade 58.
Du finder meget mere om Café N på deres Facebookside og hjemmeside.