Mejrup Kultur- og Fritidscenter annoncerer Tesla Danmark som ny hovedsponsor og navneændring til Tesla-hallerne Mejrup

dato

Så er der nyt fra Mejrup Kultur- og Fritidscenter
Kære alle

Det er atter tid til en lille status her fra centret, med tre små fortællinger.

Den første er, at vi er sindssygt stolte af at kunne præsentere Tesla Danmark som centrets nye hoved- og navnesponsor. Det er et arbejde, der har været i gang længe, og nu er der endelig skrevet under.

Startende fra 1. august vil vi derfor komme til at hedde ”Tesla-hallerne Mejrup - Altid fuldt opladet!”.

Der er naturligvis en stor økonomisk gevinst med i en sådan aftale, og det er midler, vi kommer til at bruge målrettet på bl.a. at sende både centerchefen og halinspektøren på lederkursus i uge 28, 29 og 30 på Ibiza, ligesom det øvrige personale skal på en endags inspirationstur til Koldby Hørdum en gang til november med betalt frokost. Det bliver rigtigt godt!

En anden ting, vi er stolte af, er at vi nu kan afsløre, at den 15. august i år kommer ingen ringere end Morten Münster og Tobias til Mejrup og laver deres show. Billetter og meget mere info kommer indenfor de næste par uger – men sæt allerede nu kryds i kalenderen!

Sidste nyhed er, at vi nu er blevet certificeret nudist-badested, hvilket i al sin nøgenhed, undskyld, enkelthed betyder, at hver fredag er ”nudist-dag” i hele sæsonen af friluftsbadet. Det er en rigtig glædelig nyhed på noget, som er blevet særdeles efterspurgt af vores brugere, især dem fra Kobberupvej og Lerkarret. Så stort tillykke med det til alle jer!

God forårsdag derude!

/Krog

Mejrup Kultur- og Fritidscenter er kommerciel partner med VORES Holstebro og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.

Se mere om Mejrup Kultur- og Fritidscenters på deres hjemmeside.

åbningstider

https://www.mejrup.dk/tjek-ledighed/

Seneste på facebook