Så er der nyt fra Mejrup Kultur- og Fritidscenter
På den sidste dag i 2024 er det tid til at kigge tilbage – og måske ikke mindst fremad. Således også for os her i Mejrup Kultur- & Fritidscenter.
Hallerne har været fulde af glade idrætsudøvere igennem året; lige omkring 2000 timer er brugt i hver af hallerne alene af foreninger. Derudover kommer institutioner, skoler, private samt virksomheder.
Vi er heldige her i centret med al den aktivitet, hovedsageligt båret af en helt igennem sublim forening i MGU og alle dens underafdelinger. En kæmpe tak skal lyde til alle frivillige, vi i det daglige har masser at gøre med.
Masser af arrangementer er blevet afholdt i årets løb af private virksomheder og offentlige institutioner – det er en post og opgave, der for hvert år bare vokser og vokser, ganske som vi også arbejder for, at den skal. Vi har faciliteterne til at efterkomme langt de fleste ønsker og størrelser; så når en virksomhed med 200 personer mangler et sted at være en hel dag til en konference eller lignende, er det blevet naturligt for mange at kigge mod Mejrup. Det er vigtigt for os og en del af vores strategi; vi vil være efterspurgte, også af det private erhvervsliv.
Personalemæssigt står vi et rigtigt godt sted i dag med en dygtig sammensætning af kvaliteter på forskellige poster. Vi var i knæ i foråret, da Karin desværre blev alvorligt syg. Pludselig havde vi ikke en i køkkenet, og Lene, Jørgen og jeg var alene om det hele i en del måneder. Men det kunne jo ikke hjælpe noget, for der kom stadig masser af arrangementer ind, ligesom vi i perioden fra april til juni i snit havde tre mindesammenkomster om ugen. Men vi lykkedes – med stor hjælp fra frivillige kræfter, der stod klar. Vi har i det hele taget en fantastisk gruppe frivillige, som vi skylder en kæmpe tak – de er alle og én lige så uundværlige som de er enormt effektive.
I september trådte Hanne til i køkkenet og Laura til på gulvet. Det var tiltrængt for vi andre tre, og det har givet os endnu flere strenge at spille på, især i køkkenet. Og med Karin på vej tilbage, dog aldrig på den tid, hun var på før, så ser vi rigtig stærke ud på netop køkkenfronten, som er så vigtig for os, når det handler om at tiltrække arrangementer. Vores unge mennesker er også værd at nævne – med en medarbejderstab på ikke mindre end 30 unge mennesker, er vi godt stillet, og de få vi har på 18+ træder til, når vi har brug for det. Det er guld værd!
Næste år er det fem år siden jeg kom til som leder af centret. Jeg kom fra det private erhvervsliv, og havde ikke nogen tidligere erfaring med noget lignende, andet end 10-15 år som fodboldtræner i diverse foreninger, herunder også MGU. Det var noget af en omvæltning for mig.
Noget af dét, jeg har skulle vænne mig mest til er, at alle har en mening og holdning til centret, til mig og til det arbejde, der laves her - på både godt og ondt. Vi får masser af klap på skuldrene - ret skal være ret. Men vi hører også meget “skidt og kanel”. Mange kloger sig omkring valg vi tager, priser vi har, personale jeg ansætter og jeg kunne blive ved. Og sådan er gamet - det er jeg med på. Men jeg føler, at noget bør italesættes.
Et eksempel er friluftsbadet i sommers. Bassinet var utæt, og vi var i venteposition i forhold til at få hjælp til at dække dén store udgift der var, for at få det repareret på en kvart million. Det var en lang og trættende proces, hvor både Jørgen og jeg stod to voksne mænd med våde øjne til sidst og kiggede på hinanden og havde bare mest af alt lyst til at give op og finde nye jobs. Oveni frustrationerne over det hele fik vi det ene møgfald eftet det andet, fordi vi ikke havde været klar fra start. Men det havde vi jo – vi var bare nødt til at vente på hjælp. Det er vitterligt en sommer, jeg aldrig glemmer. Her i byen elsker vi vores friluftsbad, men jeg kan betro jer med, at det ikke blot er at dreje en vandhane og fjerne lidt ukrudt. Men! Vi ser som altid selvfølgelig frem mod endnu en sæson, for når det spiller dernede, så er der massevis af glade gæster fra ikke kun Mejrup, men også Mejdal, Tvis, Halgård og Holstebro, og vi er her i centret også vilde med stedet!
Og så er der vores priser. Et lille eksempel; det kan være “vanvittigt” at tage 45 kroner for æbleskiver og saft af libitum. For det er jo bare en pakke fra Rema. Så tænker man ikke på, at ovnen skal tændes op, der skal personale på til at gøre klar, vaske op og gøre rent igen. Jeg har det så stramt med smålighed. Og det synes jeg, man udviser, hvis man kan finde på at brokke sig over 45 kroner for at spise og drikke alt, hvad du kan på et sted, der forsøger at lave et godt, bedre og skønt værested for byens borgere, alt imens man gladelig går ned i gågaden og giver samme beløb for en enkelt kop kaffe.
“Lad det ligge”, siger min søde hustru - men det gør jeg ikke, for jeg synes, det er en drøn-ærgerlig kultur, som for alt i verden ikke må vinde indpas. Derfor italesætter jeg det her – også selvom det gudskelov er langt langt de færreste, der er på denne måde. Men det fylder for os, der går i det i det daglige – på den trælse måde. Alt imens vi fx bruger 30-40.000 om året på at reparere og vedligeholde legelandet, som er til så stor glæde og gavn for en masse børn hver eneste dag, så kan moren til de to børn, som leger derinde altså stå og skælde en af vores unge medarbejdere ud over, at skulle give 30 kroner for en fransk hotdog. Jamen altså. Sådan noget pjat skal vi simpelthen til livs.
Når vi nu prøver at lave en god og overskudsgivende økonomi her i centret, bl.a. ved at løbe rigtigt stærkt i lange perioder, så er det ikke fordi hverken jeg eller mit personale får en bid af kagen i form af bonusser eller lignende – det er også en teori, jeg er blevet direkte spurgt om. Det oplevede jeg godt nok ikke lige tidligere i mit andet job, at folk havde den store interesse i.
Men nej, vi prøver at lave økonomi, fordi vi KAN og SKAL videreudvikle på centret. Vi kan fx sige ja til håndboldafdelingen, når de spørger, om vi vil dække det resterende beløb til et nyt midternet fra de fondsmidler, de så flot havde fået tildelt til projektet – eller til at lave kortbanestriber i REMA-hallen. Det er, hvor trist det end er, efterhånden de færreste haller forundt, at kunne gøre disse ting bare sådan uden videre.
Jeg er udmærket klar over, at det at lufte holdninger som disse sikkert ikke ligefrem øger min popularitet hos mange mennesker. Men det overlever jeg nok; det er ikke derfor, jeg er her. Men nogle gange er det vigtigt at få luft – og kan man få bare enkelte til at reflektere over, hvordan man tilgår centret og mine dygtige medarbejdere, der kun vil det bedste for stedet, jamen så er det jo det hele værd. For nej, jeg er hverken en sur eller gammel mand - jeg vil bare gerne, vi alle lige husker tonen, og stopper op og tænker over, om alt det man nu lufter, nu egentligt også er det helt rigtige; er der måske en grund til, at der gøres som der gør? Ved jeg nu egentligt, ALT hvad jeg taler om her - kender jeg alle sider af sagen? Og sådan tror jeg vi alle, jeg selv inkluderet, kunne blive en anelse mere positive i det daglige - ikke kun på centrets vegne men på flere af hverdagens og livets aspekter.
Men nu fik jeg luft! Så skal vi ikke slutte af med noget rigtigt positivt?
Min bestyrelse og jeg har igen og igen løbet panden mod muren, når vi har søgt midler til et nyt fitnesscenter. Det er for kommercielt, bliver vi fortalt. Og det har de ærligt talt nok ret i. MEN! Vi har i stedet spurgt vores bank, Vestjysk Bank, om de ikke ville være med på at låne os de fire millioner, vi mangler til projektet. Og det har de netop sagt ja til – igen et udfald af, at vi kan finde ud af at drive en forretning her ikke kun baseret på haltimer.
Så venner, næste år – så sker det altså! Vi fortæller meget mere om det inden alt for længe – men byen og ikke mindst den dygtige forening, der hedder MGU Fitness, kan nu glæde sig til at komme i helt nye rammer!
Billedet her er hverken særligt december- eller nytårsagtigt. Men det viser den ”bonus”, vi trods alt gav os selv efter et flot 2023 – nemlig vores nye lækre terrasser, som stod færdige i sommers. Og hvor bliver de bare rigtigt godt brugt. Ligesom det øvrige center – og vi elsker det!
Rigtigt godt nytår!
Hallerne har været fulde af glade idrætsudøvere igennem året; lige omkring 2000 timer er brugt i hver af hallerne alene af foreninger. Derudover kommer institutioner, skoler, private samt virksomheder.
Vi er heldige her i centret med al den aktivitet, hovedsageligt båret af en helt igennem sublim forening i MGU og alle dens underafdelinger. En kæmpe tak skal lyde til alle frivillige, vi i det daglige har masser at gøre med.
Masser af arrangementer er blevet afholdt i årets løb af private virksomheder og offentlige institutioner – det er en post og opgave, der for hvert år bare vokser og vokser, ganske som vi også arbejder for, at den skal. Vi har faciliteterne til at efterkomme langt de fleste ønsker og størrelser; så når en virksomhed med 200 personer mangler et sted at være en hel dag til en konference eller lignende, er det blevet naturligt for mange at kigge mod Mejrup. Det er vigtigt for os og en del af vores strategi; vi vil være efterspurgte, også af det private erhvervsliv.
Personalemæssigt står vi et rigtigt godt sted i dag med en dygtig sammensætning af kvaliteter på forskellige poster. Vi var i knæ i foråret, da Karin desværre blev alvorligt syg. Pludselig havde vi ikke en i køkkenet, og Lene, Jørgen og jeg var alene om det hele i en del måneder. Men det kunne jo ikke hjælpe noget, for der kom stadig masser af arrangementer ind, ligesom vi i perioden fra april til juni i snit havde tre mindesammenkomster om ugen. Men vi lykkedes – med stor hjælp fra frivillige kræfter, der stod klar. Vi har i det hele taget en fantastisk gruppe frivillige, som vi skylder en kæmpe tak – de er alle og én lige så uundværlige som de er enormt effektive.
I september trådte Hanne til i køkkenet og Laura til på gulvet. Det var tiltrængt for vi andre tre, og det har givet os endnu flere strenge at spille på, især i køkkenet. Og med Karin på vej tilbage, dog aldrig på den tid, hun var på før, så ser vi rigtig stærke ud på netop køkkenfronten, som er så vigtig for os, når det handler om at tiltrække arrangementer. Vores unge mennesker er også værd at nævne – med en medarbejderstab på ikke mindre end 30 unge mennesker, er vi godt stillet, og de få vi har på 18+ træder til, når vi har brug for det. Det er guld værd!
Næste år er det fem år siden jeg kom til som leder af centret. Jeg kom fra det private erhvervsliv, og havde ikke nogen tidligere erfaring med noget lignende, andet end 10-15 år som fodboldtræner i diverse foreninger, herunder også MGU. Det var noget af en omvæltning for mig.
Noget af dét, jeg har skulle vænne mig mest til er, at alle har en mening og holdning til centret, til mig og til det arbejde, der laves her - på både godt og ondt. Vi får masser af klap på skuldrene - ret skal være ret. Men vi hører også meget “skidt og kanel”. Mange kloger sig omkring valg vi tager, priser vi har, personale jeg ansætter og jeg kunne blive ved. Og sådan er gamet - det er jeg med på. Men jeg føler, at noget bør italesættes.
Et eksempel er friluftsbadet i sommers. Bassinet var utæt, og vi var i venteposition i forhold til at få hjælp til at dække dén store udgift der var, for at få det repareret på en kvart million. Det var en lang og trættende proces, hvor både Jørgen og jeg stod to voksne mænd med våde øjne til sidst og kiggede på hinanden og havde bare mest af alt lyst til at give op og finde nye jobs. Oveni frustrationerne over det hele fik vi det ene møgfald eftet det andet, fordi vi ikke havde været klar fra start. Men det havde vi jo – vi var bare nødt til at vente på hjælp. Det er vitterligt en sommer, jeg aldrig glemmer. Her i byen elsker vi vores friluftsbad, men jeg kan betro jer med, at det ikke blot er at dreje en vandhane og fjerne lidt ukrudt. Men! Vi ser som altid selvfølgelig frem mod endnu en sæson, for når det spiller dernede, så er der massevis af glade gæster fra ikke kun Mejrup, men også Mejdal, Tvis, Halgård og Holstebro, og vi er her i centret også vilde med stedet!
Og så er der vores priser. Et lille eksempel; det kan være “vanvittigt” at tage 45 kroner for æbleskiver og saft af libitum. For det er jo bare en pakke fra Rema. Så tænker man ikke på, at ovnen skal tændes op, der skal personale på til at gøre klar, vaske op og gøre rent igen. Jeg har det så stramt med smålighed. Og det synes jeg, man udviser, hvis man kan finde på at brokke sig over 45 kroner for at spise og drikke alt, hvad du kan på et sted, der forsøger at lave et godt, bedre og skønt værested for byens borgere, alt imens man gladelig går ned i gågaden og giver samme beløb for en enkelt kop kaffe.
“Lad det ligge”, siger min søde hustru - men det gør jeg ikke, for jeg synes, det er en drøn-ærgerlig kultur, som for alt i verden ikke må vinde indpas. Derfor italesætter jeg det her – også selvom det gudskelov er langt langt de færreste, der er på denne måde. Men det fylder for os, der går i det i det daglige – på den trælse måde. Alt imens vi fx bruger 30-40.000 om året på at reparere og vedligeholde legelandet, som er til så stor glæde og gavn for en masse børn hver eneste dag, så kan moren til de to børn, som leger derinde altså stå og skælde en af vores unge medarbejdere ud over, at skulle give 30 kroner for en fransk hotdog. Jamen altså. Sådan noget pjat skal vi simpelthen til livs.
Når vi nu prøver at lave en god og overskudsgivende økonomi her i centret, bl.a. ved at løbe rigtigt stærkt i lange perioder, så er det ikke fordi hverken jeg eller mit personale får en bid af kagen i form af bonusser eller lignende – det er også en teori, jeg er blevet direkte spurgt om. Det oplevede jeg godt nok ikke lige tidligere i mit andet job, at folk havde den store interesse i.
Men nej, vi prøver at lave økonomi, fordi vi KAN og SKAL videreudvikle på centret. Vi kan fx sige ja til håndboldafdelingen, når de spørger, om vi vil dække det resterende beløb til et nyt midternet fra de fondsmidler, de så flot havde fået tildelt til projektet – eller til at lave kortbanestriber i REMA-hallen. Det er, hvor trist det end er, efterhånden de færreste haller forundt, at kunne gøre disse ting bare sådan uden videre.
Jeg er udmærket klar over, at det at lufte holdninger som disse sikkert ikke ligefrem øger min popularitet hos mange mennesker. Men det overlever jeg nok; det er ikke derfor, jeg er her. Men nogle gange er det vigtigt at få luft – og kan man få bare enkelte til at reflektere over, hvordan man tilgår centret og mine dygtige medarbejdere, der kun vil det bedste for stedet, jamen så er det jo det hele værd. For nej, jeg er hverken en sur eller gammel mand - jeg vil bare gerne, vi alle lige husker tonen, og stopper op og tænker over, om alt det man nu lufter, nu egentligt også er det helt rigtige; er der måske en grund til, at der gøres som der gør? Ved jeg nu egentligt, ALT hvad jeg taler om her - kender jeg alle sider af sagen? Og sådan tror jeg vi alle, jeg selv inkluderet, kunne blive en anelse mere positive i det daglige - ikke kun på centrets vegne men på flere af hverdagens og livets aspekter.
Men nu fik jeg luft! Så skal vi ikke slutte af med noget rigtigt positivt?
Min bestyrelse og jeg har igen og igen løbet panden mod muren, når vi har søgt midler til et nyt fitnesscenter. Det er for kommercielt, bliver vi fortalt. Og det har de ærligt talt nok ret i. MEN! Vi har i stedet spurgt vores bank, Vestjysk Bank, om de ikke ville være med på at låne os de fire millioner, vi mangler til projektet. Og det har de netop sagt ja til – igen et udfald af, at vi kan finde ud af at drive en forretning her ikke kun baseret på haltimer.
Så venner, næste år – så sker det altså! Vi fortæller meget mere om det inden alt for længe – men byen og ikke mindst den dygtige forening, der hedder MGU Fitness, kan nu glæde sig til at komme i helt nye rammer!
Billedet her er hverken særligt december- eller nytårsagtigt. Men det viser den ”bonus”, vi trods alt gav os selv efter et flot 2023 – nemlig vores nye lækre terrasser, som stod færdige i sommers. Og hvor bliver de bare rigtigt godt brugt. Ligesom det øvrige center – og vi elsker det!
Rigtigt godt nytår!
Mejrup Kultur- og Fritidscenter er kommerciel partner med VORES Holstebro og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.
Se mere om Mejrup Kultur- og Fritidscenters på deres hjemmeside.
