Museerne i Holstebro markerer Danmarks befrielse med lys i vinduerne og foredrag

dato

Så er der nyt fra Museerne i Holstebro
LYS I MØRKET

I aften tænder vi lys i vinduerne.

Det gør vi, som så mange andre danskere, til minde om aftenen den 4. maj 1945, hvor frihedsbudskabet lød i radioen: Danmark var frit.

Efter fem mørke år med besættelse blev der jublet i gaderne – og tændt lys i vinduerne over hele landet.

Det var ikke blot symbolsk.

Mørklægning havde været en del af hverdagen under krigen. Derfor blev netop lyset en stærk markering af håb, frihed og fællesskab.

I år markerer vi 80-året for Danmarks befrielse. På Holstebro Museum inviterer vi til et stemningsfuldt foredrag, hvor historikerne Stig Asbjørn Vestergaard og Sara Hai Abildtrup fører os tilbage til majdagene i 1945 – med originale fotografier og personlige fortællinger fra byens borgere.

Sted: Folkesalen, Holstebro Museum
Dato: Onsdag den 7. maj 2025
Tid: Kl. 19.00–21.30

Måske husker nogen stadig, hvordan det var at høre nyheden den aften. Måske gemmer jeres familie på historier fra besættelsestiden.

Del dem gerne med os – og med hinanden

En folkemængde fejrer Danmarks befrielse. Store Torv, Holstebro, 1945.

Museerne i Holstebro er kommerciel partner med VORES Holstebro og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.

Se mere om Museerne i Holstebros på deres hjemmeside.

åbningstider

Se aktuelle åbningstider på: www.holstebro-museum.dk www.hjerlhede.dk www.strandingsmuseet.dk

Seneste på facebook