Der var dømt Serie 1-opgør i hallen, da NSK Håndbold fik besøg af Hogager Mejrup-Hvam.
Desværre blev det til et skuffende resultat for NSK. Hele holdet havde en off day, ifølge cheftræner Daniel Bundgaard, som også var skuffet efter kampen:
"Jeg er ikke tilfreds, men vores hold er heller ikke spillet sammen. Derfor kan vi kun være skuffet over resultatet - men vi skal bare træne os ud af det og komme videre."
Samtidigt med at NSK havde en off day, og aldrig fik gang i deres angrebsspil, så måtte man også respektere en flot præstation af målmanden hos Hogager Mejrup-Hvam. Dog får NSK muligheden for revanche næste weekend mod Langhøj, hvor Daniel Bundgaards plan er klar og tydelig:
"Den kamp skal vindes."
Kampens resultat: NSK Håndbold, Krunderup - Hogager Mejrup-Hvam (3) 20-29