NSK's håndbolddamer storsejrede i 3. division

Profilbillede
dato

NSK stemplede ind i turneringen og fik deres første point, da de sejrede på udebane mod Vorup FB 2. En sejr, der vækker begejstring hos cheftræner, Stefan Iversen:

"Meget tilfreds med hele holdets præstation, hvor alle fightede en vis legemsdel ud af bukserne!"

Damerne fra NSK Håndbold stod godt i deres 6-0 forsvar. Der blev tacklet, hvilket gjorde det svært for Vorup at komme til de helt åbne chancer. I forhold til sidste kamp fik NSK bedre gang i kontramaskinen og angrebsspillet så langt bedre ud.

Det var et vigtigt resultat for NSK, da de nu fik point på kontoen. Stefan Iversen ser fremad:

"Vi er glade for at være kommet på tavlen; nu skal vi holde snuden i sporet og træne godt frem mod næste kamp."

Næste kamp er første hjemmekamp, hvor NSK tager imod SIF/Ansager.

Kampens resultat: Vorup FB 2 - NSK Håndbold (3. div - Damer) 21-33

Kilde: Stefan Iversen Cheftræner

Seneste på facebook