Tag på gådejagt rundt i Holstebro, hvor I sammen kan løse mysteriet om Den Store Mordbrand. I vinterferien inviterer Holstebro Museum dig og dine nærmeste til en spændende gådejagt gennem byens historiske gader.
Sammen skal vi løse mysteriet om, hvem der påsatte den sidste af de store brande, der i 1700-tallet hærgede Holstebro. Det bliver en oplevelse fyldt med historie, spænding og sjov for hele familien.
En historisk gådejagt gennem bymidtenGådejagten begynder ved Holstebro Museum, hvor I vil blive udstyret med alt, hvad I skal bruge til at løse gåderne.
Turen fører jer gennem smukke, spændende og historiske omgivelser, hvor I vil opdage små detaljer og historiske fakta, der kaster lys over byens fortid og mysteriet om den store mordbrand i 1794.
Gådejagten slutter også ved Holstebro Museum.
Hvis du gerne vil prøve at løse mysteriet:
- Køb billet her.
- Varighed: Ca. 1,5 time (passer til korte og lange ben)
- Distance: Cirka 2,5 kilometer
- Pris: 75 kr. per gruppe (intet minimum/maksimum)
- Forgår d. 8.-16. februar 2025
Hvis I også vil besøge museets udstillinger
Gådejagten kræver ikke billet til museet, så det er bare at dukke op i åbningstiden og være klar til sjov og læring.
Hvis I også vil besøge udstillingerne på Holstebro Museum før eller efter gådejagten, skal I købe billet.
Husk, at der altid er fri entré op til 26 år, som gælder til både Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum.
Sammen kan I løse gåderne, opdage byens historie og måske endda finde ud af, hvem der satte Holstebro i brand for 250 år siden! Det bliver en uforglemmelig aktivitet for både store og små.