Tag på vikingeskole og lær om nogle af de sysler og det arbejde, vikingerne brugte de kolde måneder på.
Det er en sjov indendørsaktivitet i vinterferien for børn i alle aldre. Her får I historien i hænderne og kommer hjem med et personligt minde fra en lærerig oplevelse.
Læderpung og runer
Vær klar til forårets vikingetogter vestpå med vikingeskolen på Holstebro Museum. Her kan du lære at skrive runer og prøve kræfter med at lave en læderpung til alle de skatte, du skal ud og plyndre.
Dertil kan du også høre lidt om, hvordan vikingerne levede, og hvordan det var at være en viking om vinteren i Danmark.
- Lav en læderpung til alle dine skatte
- Lær at skrive med runer
- Lær at læse en runesten
Workshoppen foregår i Folkesalen på Holstebro Museum, Museumsvej 2B, Holstebro i hele museets åbningstid på hverdagene i vinterferien, mandag-fredag kl. 12:00-16:00.
En billet til vikingeskolens workshop koster DKK 40,- pr. person uanset alder.
Hvis du også vil besøge museets udstillinger, kræver det en almindelig entrébillet.
Husk, at der altid er fri entré for alle under 26 år.
Læs mere om vikingeskolen på Holstebro Museums hjemmeside.
Vær opmærksom på, at der pålægges et billet- og administrationsgebyr.