Per Albertsen stiller op for Socialdemokratiet

Per Albertsen stiller op for Socialdemokratiet til kommunalvalget.
Profilbillede
dato

Blå bog

Per Albertsen er 55 år gammel og stiller op for Socialdemokratiet.

Han har boet i Holstebro Kommune siden 2001 og bor nuværende i Mejdal-Halgård sammen med hans kone, der er lærer, og deres tre børn.

I hans fritid går han op i musik, han elsker gammel blues og hører også gerne rock i den lidt hårdere ende. Han går op i fodbold. Der gælder det både lokal seriefodbold og Premier League. Han har en stor interesse for cykelløb, da han selv cyklede som ung, og han ser gerne samtlige etaper i Tour De France. Sidst men ikke mindst interessere han sig også for lystfiskeri, han har dog ikke fået hans første Holstebro-laks endnu.

Hvad betyder Holstebro Kommune for dig?
"Her er mine børn født, her har jeg hjemme.
Her har jeg ro, herfra min verden går.
Her er mit arbejdsliv, mit sociale liv, her bruger jeg min stemme."

Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
"Jeg håber på en tredje periode efter nøje overvejelse. Jeg tænker ikke, jeg er i mål med mine mærkesager, som er de samme, som de var, da jeg blev stillet op i 2013. Det tror jeg aldrig, nogen kommer, men jeg har et ønske om at være en "social samvittighed" i Holstebro byråd endnu en periode.
Jeg har en livserfaring, som håndværker med behov for omskoling, studerende i en voksen alder og nu kommunalt ansat socialrådgiver, der gør, at jeg måske anskuer problemstillinger på en anderledes måde. Og det er der brug for i et byråd.
Jeg er kritisk, når det er nødvendigt, og jeg har aldrig haft et problem med at sige min mening. Heller ikke når det giver skrammer."

Hvad er dine politiske mærkesager?
"Kernevældfærd: Både for børn, unge, udsatte og ældre. Særligt de, som har brug for lidt ekstra for at lykkes.

Tillid, Tryghed, ordentlighed og Inddragelse: Borgerne i Holstebro kommune skal kunne stole på, at kommunen til enhver tid vil dem det bedste.

Udvikling og Infrastruktur: Når vi udvikler vores kommune, skal infrastrukturen tænkes ind.

Kommunen som arbejdsplads: Det skal være attraktivt at være medarbejder ved kommunen uanset fag! Om få år vil der være kamp om faggrupperne. Vi skal medinddrage og styrke fokus på arbejdsmiljø. Og vi skal videre- og efteruddanne vores ansatte.

De svage trafikanter: Vi skal have sikre veje og stier til alle kommunens skoler og institutioner."

Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
Jeg vil kæmpe for at kunne fortsætte i de udvalg og bestyrelser, jeg har siddet i i 8 år, når konstitueringsforhandlingerne går i gang.
Jeg har i de udvalg viden om, hvem der sagde hvad- og hvornår, og det er vigtigt i forhold til at holde mine kollegers næser i sporet.
Det er mine ambitioner på egne vegne.

Eventuelle politiske holdninger og meninger i dette portræt tilhører kandidaten og er derfor ikke et udtryk for redaktionens holdning og mening
Kilde: Per Albertsen

Seneste på facebook