Raadhuskælderen hylder den danske madkultur

Foto: Raadhuskælderen. Der serveres god mad, kolde drinks og gode vine i hyggelige omgivelser, både i kælderen og i gårdhaven.
Profilbillede
dato

Nede i midtbyen, lidt tilbagetrukket fra gågaden og lige overfor kommunekontoret, ligger Raadhuskælderen.Raadhuskælderen er en gammel, traditionel restaurant, der med sit menukort sælger gastronomiske oplevelser krydret med minder fra barndommen. Her sætter man en ære i at holde gamle retter i hævd.

Den daværende restauratør, Torben Kirk, der ejede Højskole hotellet, etablerede Raadhuskælderen tilbage i 1978.

Før de begyndte at servere velsmagende, danske retter i kælderen, var der før en lille lejlighed, hvor gårdskarlen boede med kone og tre børn - den yngste blev endda født i kælderen. I 1981, da hotellet blev solgt, overtog Emma Bjerre og Thyra Blaabjerg Raadhuskælderen.

De næste ti år drev de to kvinder stedet sammen, og fra 1991 drev Thyra stedet videre på egen hånd. 

“I mange år har Raadhuskælderen været stedet, hvor godtfolk kom, både montører, repræsentanter, gode Holstebro-borgere, skuespillere, balletdansere, digtere og udenlandske gæster, der ville smage god, dansk mad,” fortæller Kis Gammelgaard, der forpagter Raadhuskælderen den dag i dag. 

I januar 2018 blev det tid til, at Raadhuskælderen skulle skifte hænder og Thyra solgte restauranten til Martin Bek-Nielsen, som til dagligt bor i Malaysia, men oprindeligt er fra Holstebro. 

Kis blev uddannet køkkenassistent i slut-90'erne, men havde ingen erfaring med kokke- og restaurationsbranchen, da hun blev taget i betragtning til at køre restauranten videre.

“Jeg havde hørt, at den tidligere ejer, Thyra, ville sælge Raadhuskælderen. Og da det blev solgt til Martin Bek-Nielsen, skulle han finde en forpagter, der kunne drive stedet videre,” fortæller Kis, som efterfølgende sendte en ansøgning til den nye ejer.

Kis´ ansøgning vakte interesse. Hun blev udvalgt - og dérfra tog det fart. Pludselig stod hun med papirerne, ansvaret og forpagtningen af Raadhuskælderen.

“Og jeg kører stadig efter samme koncept, som Thyra gjorde dengang,” tilføjer hun med et smil, der uden tvivl afspejler den succes, der er fulgt med efter overtagelsen.


Foto: Raadhuskælderen // Stedet drives i dag af Kis Gammelgaard, og i køkkenet står Laila Nedergaard, og det har hun såmænd gjort i 33 år

Traditioner med god smag

På menukortet er der blandt andet stegt flæsk med persillesovs, rødspætter, rulle-ål og stegte ål, hvoraf sidstnævnte - efter Martin Bek-Nielsens ønske - har en klausul i forpagtningsaftalen. 

“De stegte ål og paneret, stegt flæsk har en helt særlig plads på menukortet. De er vildt populære og efterspurgte retter,” fortæller Kis og fortsætter:

“Da jeg sidst på sommeren gennemgik, hvor meget flæsk vi havde solgt, viste det sig at være 167 kg alene i juni måned..”

Det er altså ikke uden grund, når Kis beskriver travlheden - og hvordan det bare 'kører derudaf.

“Jeg har en god og trofast personalestab. Vi har forskellige arbejdstider, der betyder, at vi kan holde fri på skift - og få tid til at trække vejret”, lyder det fra den travle forpagter, som glæder sig over alle de gæster, hun hver dag bespiser med god, gammeldags mad.

Ved komfuret i Raadhuskælderen står 2 fuldtidskokke.
Den ene af kokkene har sågar været ansat i 36 år, men fælles for dem begge er, at de har fuldstændig styr på tilberedningen. Derudover har Kis ansat en køkkenmedhjælper på fuldtid og én på deltid, et par tjenere, og af og til er der også plads til praktikanter.

Mere plads - samme koncept

“Raadhuskælderen har gennemgået en totalrenovering og modernisering fra top til tå,” fortæller Kis, som er glad for at kunne byde flere gæster velkommen. 

“Her er plads til både nye og gamle kunder,” siger hun og tilføjer:

“Vi har rigtig mange stamkunder - og det er vi meget taknemmelige for. Det fortæller os, at vores mad er populær og værd at køre efter,” lyder det med stor tilfredshed i stemmen.

På Raadhuskælderen vil Kis fortsætte med de gode priser, her kan man blandt andet få stegt flæsk ad libitum til kun 168 kroner eller husets specialitet, rulle ål, til 92 kroner. 


Foto: Raadhuskælderen // "Her i kælderen vander vi med stor glæde den danske madkultur, og vi mener, at der med vort menukort, er lidt for enhver smag"

Læs mere om Raadhuskælderen her - og få vækket appetitten med deres menukort af velsmagende, danske retter.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Raadhuskælderen