Anders Bjerregaard, der sammen med Ole Engelbredt, er indehaver af RealMæglerne Holstebro, går sammen med de andre RealMæglerne om at fokusere på klimaet, når de sælger ejendomme.
Det gør de blandt andet ved at plante to træer for hver solgte ejendom - et for sælger og et for køber. Træerne bliver plantet på RealMæglernes eget stykke skov. I april 2020 plantede RealMægler-kæden nemlig i samarbejde med Naturstyrelsen 8,2 hektar folkeskov ved Tune, der ligger mellem Greve og Roskilde på Sjælland. Omkring 33.000 bøge- og egetræer vil skyde op ad jorden i de kommende år.
Når ejendommen er solgt, sender ejendomsmæglerne i Holstebro en fin lille video ud til kunderne som tak for salget. Det sker ofte, idet Realmæglerne i Holstebro har en salgsprocent på 91, og det skyldes ifølge Anders Bjerregaard følgende:
“Vi er ikke de største på markedet, derfor har vi mulighed for at være tættere på kunden og skabe en god, personlig dialog. Vores sælgere er alle sammen kompetente og tillidsvækkende, og det afspejler sig i vores høje salgsprocent. Vi gør meget for, at vores medarbejdere er glade for at komme på arbejde. Humøret er altid højt, og det smitter af på kunderne.”
RealMæglernes grønne strategi med blandt andet folkeskoven, er et led i en større klimastrategi.
Foto: RealMæglerne Holstebro planter 2 træer for hver bolighandel.
RealMæglerne har nemlig også en klimaberegner på hjemmesiden. “Min Klimaberegner” hjælper boligejerne med at gennemskue omkostningerne ved en energiforbedring af boligen. Gevinsten for klimaet og for økonomien ses straks i beregneren, der kan omregne CO2-nedbringelsen ved de valgte energiforbedringer af boligen til antallet af træer, der hvert år kan optage den samme mængde CO2.
Beslutningen om at fokusere på klimaet bunder i, at boliger og byggeri, ifølge Energistyrelsen, står for 40 procent af energiforbruget i Danmark. Boligejere står således for en stor del af CO2-udslippet i forbindelse med produktion af varme og energi, og det vil RealMæglerne hjælpe med at kompensere for ved netop at plante træer, der optager CO2.
Foruden folkeskoven på Sjælland fokuserer Realmæglerne i Holstebro også på klimaet ved at have svanemærket og FCS-certificeret deres papir og tryk.
Læs mere om RealMæglerne Holstebro på virksomhedens hjemmeside og Facebook.