SPAR Døesvej: "Det er fedt at være lokal købmand"

Foto: Privat. SPAR-butikken på Døesvej i Holstebro.
Profilbillede
dato

SPAR-butikken på Døesvej i Holstebro er ikke blot endnu en dagligvarebutik med standardudvalg.
Indehaver Lars Svalgaard sætter en ære i at leve op til kundernes behov, og støtter aktivt op om lokalområdet, når nye initiativer sættes i søen.

Det er SPAR Købmanden, der har Holstebros bedste udvalg i krydderier.
Der er over 100 valgmuligheder på hylderne med krydderi, og butikken har også vinblade, der er gode til madlavningen i det eksotiske køkken.

Faktisk byder butikken på et rigt udvalg af varer, som du sjældent kan finde i byens normale dagligvarebutikker.

Butikken på Døesvej i Holstebro fik nye ejere i 2021.
Det er Lars Svalgaard, der er ny ejer og fungerer som daglig leder, og han er yderst opmærksom på at lytte til kundernes ønsker, når der skal fyldes nye varer på hylderne.

Det ses overalt i butikken. Eksempelvis i køledisken, hvor pålæg af oksekød og kylling fylder godt op, og du finder også speciel tyrkisk kaffe og et bredt udvalg af the i butikken.

Erfaren købmand
Lars Svalgaard er 29 år og fast inventar i butikken sammen med sin kæreste, derudover er der 15 ansatte, der er med til at holde hylderne fyldte og lange varer over disken.

”Jeg har arbejdet i Bilka , siden jeg var 15 år, og min kæreste har været elev i SPAR i Borbjerg, så tilsammen har vi masser erfaring fra detail,” forklarer han.

For Lars var det dog ikke nok at være ansat. Han er allerede en dreven forretningsmand med erfaring fra taxabranchen og med udlejningsvirksomhed.

”Jeg har altid været fascineret af detailverdenen, og det er virkeligt fedt at være købmand. Det er noget helt andet end at arbejde i en normal dagligvarebutik. Vi er en fri købmand og kan frit bestemme over hele sortimentet i butikken,” siger han.

Selvbestemmelsen er vigtigt for købmanden på Døesvej. Det er ikke nok at drive en butik, han vil have indflydelse på alt i butikken og frie hænder til at vælge de varer, der matcher kundegruppen i butikkens nærområde.

Derfor er der også et rigt udvalg af nødder, specielle yoghurter og spændende juicer på hylderne. Og nær kassen er der desuden et stort udvalg af spændende kager med indhold af pistacienødder og kiks lavet på dadler.

Alt dette er dog kun muligt på grund af den gode opbakning fra SPAR-kæden, som Lars er stolt af at være en del af.
Derudover har han også fået god hjælp af KFI, der er en erhvervsdrivende fond, der støtter frie købmænd.

Lokal støtte
For Lars Svalgaard er det helt naturligt, at butikken er et samlingssted for lokalområdet, og han gør også en stor indsats for, at SPAR ikke blot er et godt sted at gøre sine indkøb. Forretningen er også en aktiv medspiller, når der er arrangementer i området.

Ved juletid var det mødrehjælpen, der fik støtte fra den lokale SPAR i form af en donation på 25.000 kroner. Lars Svalgaard stod også bag uddeling af julemad i området i forbindelse med højtiden.

”Der kommer ofte nogen og spørger, om vi vil hjælpe med et arrangement, og vi forsøger at være med i så meget som muligt,” fortæller den lokale købmand.

Det kan være, at butikken giver drikkevarerne til et arrangement eller tænder op i grillen og stiller parkeringspladsen til rådighed. Grillen var eksempelvis i gang i forbindelse med et lokalt marked, hvor SPAR Købmanden stod for de grillede pølser. Lars Svalgaard har også fået lokket den lokale amerikanerbilklub til at ligge vejen forbi, så alle i området kunne se nærmere på de imponerende slæder.

Livet som lokalkøbmand er stadig nyt for indehaveren, men han har allerede en række planer i ærmet, der blot venter på at blive realiseret. En af drømmene er at udvide butikkens køkken, så der er plads til at producerer mere færdiglavet mad.

”Udover boliger har vi uddannelsesinstitutioner i området, og det er oplagt, at vi producerer både sandwich og salater til de studerende,” fortæller Lars Svalgaard.

Dét er blot en af de måder, som vil bidrage positivt til området og samtidig sørge for, at de mennesker, der har deres gang i området får flere muligheder for at stille sulten.

Ifølge Lars Svalgaard er engagementet i lokalområdet en helt central del af livet som SPAR Købmand. Butikken skal leve af de lokale kunder, og derfor er det kun naturligt, at butikken går forrest og hjælper med at stable nye initiativer på benene.

Følg med på SPAR Døesvejs facebookside og hold dig opdateret på nye varer og tilbud her.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Lars Svalgaard // SPAR Døesvej

Seneste på facebook