Stolt brugtvognsforhandler: "Det er da virkelig noget, man bliver glad af!"

Foto: Ejer af PC Biler, Preben "PC" Christensen // PC Biler.
Profilbillede
dato

PC Biler har eksisteret i mere end 44 år. Det er altså en erfaren herre, der står bag virksomheden – en mand, der efterhånden har sat sit aftryk på Holstebro.

”Jeg har haft PC Biler i 44 år, men hvis du går ned i gågaden og spørger, hvem Preben Christensen er, er der ingen, der vil vide, hvem det er. Nævner du derimod PC, så vil folk sige: ”Nårh ja! Det er sgu da ham æ’ bilforhandler der!"” 

Sådan fortæller ejer af PC Biler, Preben Christensen, der altså kun går under navnet PC i byen. Han kunne åbne dørene for sin brugtvognsforhandler for første gang i august 1978.

På det tidspunkt var han i gang med noget helt andet. Oprindelige var PC nemlig i lære som revisor, men han fandt hurtigt ud af, at han hellere ville handle mere ligetil og have med de egentlige varer og kundekontakt at gøre. For som han siger: 

”Der sker jo bare lidt mere, end når man sidder på et kontor og arbejder med større tal.” 

Nye veje 
Det hele startede i nogle lokaler i Holstebro, hvorefter PC udvidede sin forretning med en større lokation i 1999. Og selvom han nærmer sig pensionsalderen, har PC stadig mange planer og idéer på tegnebrættet: 

”I 2010 begyndte jeg at leje biler ud. Det har siden da foregået gennem Oscar Biludlejning, som har mere end 120 afdelinger landet over.” 

I sine to afdelinger, henholdsvis i Holstebro og Struer, har PC omkring 30 biler stående klar til udlejning. Og selvom PC Biler oprindeligt udelukkende var forhandler af brugte biler, er virkeligheden en helt anden i dag: 

”I dag gør jeg faktisk mere i at udleje end at sælge biler. Jeg har lejet mit værksted ud til Casper der har CC Autoteknik, og han laver så alle mine biler. Jeg bliver nemlig pensionist her i august 2022, men det stopper mig ikke fra at arbejde. Der er rigeligt at se til bare med biludlejningen.” 


Foto: Ejer af PC Biler, Preben "PC" Christensen // PC Biler

Et godt ry 
PC har altså ingen intentioner om at stoppe sit arbejde i den virksomhed, han startede for mere end 44 år siden. Han har nemlig en klar idé om, hvorfor netop hans virksomhed har været til så længe og stadig overlever den dag i dag: 

”Jeg har ry for, at man kan stole på mig. Tillid er noget af det vigtigste for mig. Aftalerne bliver afholdt, og vi er åbne og fleksible.” 

PC fortæller stolt om sit efterhånden mangeårige samarbejde med Oscar Biludlejning. Hans virksomheder ligger nemlig i toppen som de afdelinger, der præsterer bedst, ud af de i alt 120 afdelinger fordelt over hele landet. Og det er han stolt af: 

”Jeg kan jo ikke lide at prale for meget. Men det er da virkelig noget, man bliver glad for! Så husk endelig Oscar Biludlejning, når der pludseligt reklameres for firmaet i fjernsynet!”, siger PC med et glimt i øjet. 

Du kan læse mere om PC Biler og Oscar Biludlejning på deres hjemmeside og Facebook-profil

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook