Oplev livet på Lilleåvej 14, hvor arkitektonisk finesse møder naturens skønhed i en harmonisk villa skabt til livets mange kapitler. Denne elegante og renoverede 154 kvm bolig er nu til salg hos &LIVING Midt & Vestjylland. Med kvalitetsmaterialer, rummeligt design og en placering blandt skovens ro, inviterer den til ro og samvær. Tag del i åbent hus torsdag d. 17.04. og mærk forskellen.
Adresse: Lilleåvej 14 Råsted 7500 Holstebro
Pris: 2.195.000
Åbent hus - Torsdag D. 17.04 kl. 10:30 - 11:30 Husk tilmelding
Start dit næste kapitel på en ejendom der giver følelsen af hjem. Det kan være svært at sætte fingeren på lige netop dét, der gør forskellen, for mon ikke det er kombinationen af den arkitekttegnede og kvalitetsmættede villa og den naturskønne beliggenhed. På papiret kan I læse, at boligen er opført i 1980, men det er ingenlunde retvisende for det renoverede, stilrene og elegante hjem, der breder sig over 154 kvadratmeter.
Velkommen til Lilleåvej 14, hvor I allerede fra første møde fornemmer at en arkitekt har haft en finger med i spillet. Lysindfaldet gør sig nemlig straks bemærket, og der bliver således sat spot på de velvalgte, gedigne materialer. Udtrykket kan bedst beskrives som en snorlige balancegang mellem noget rustikt, rent og enkelt. Det fornemmer I tydeligt i det sociale stueplan, hvor et hvidt HTH-køkken ligger med et frit flow til stuen og dennes terrasse. Her kommer mange festlige aftener til at løbe af stabelen, når venner eller familie inviteres til tamtam. Der er gulvvarme i hele boligen, foruden værelserne, walk-in-closet samt stuen på førstesalen og skal det være hyggeligt kan der tændes op i brændeovnen. I får fornøjelsen af tre værelser, der fordeler sig ideelt med to i stueplanet og et på førstesalen. Heroppe er loft og glaspartiet ført til kip, så sløret løftes for de synlige hanebånd, og I samtidig får mulighed for at nyde udsigten fra sofaen eller altanen. I har også både walk-in-closet, badeværelse og tilgang til hems, mens stueetagen er udstyret med et toilet. En elegant mellembygning leder jer tørskoede fra huset og over i den geniale garage.
I tror næppe, det kan blive bedre, men det er bare indtil I ser haven, hvor det er som om, I er landet i en lysning i skoven med store, omkransende træer mod både nord, syd, øst og vest. Roen er derfor også bemærkelsesværdig og brydes nærmest kun af fuglekvidder og rådyrenes klakkende hove. I får med andre ord helt perfekte betingelser for jeres afslapning under åben himmel.
Find hjem i Råsted, hvor et kig på landkortet lader jer vide, at også beliggenheden er i topklasse. Det naturskønne område er leveringsdygtigt i et hav af faciliteter for den aktive type, så alt fra cyklen til løbeskoene og golfkøllen kan komme i brug. I nyder en ugeneret tilværelse og har kun en kort køretur til dagligdagens behov.
Boligens areal: 154m2
Værelser: 4
Grundareal: 3373m2
Ejerudgift pr. måned: 1.853kr.
Er I interesserede? Få en personlig fremvisning her.