Udforsk vikingernes vinterliv på gratis omvisning i Holstebro

Foto: Holstebro Museum.
Profilbillede
dato

De mørke og kolde måneder kunne være udfordrende, men de var også fyldt med særlige aktiviteter og traditioner, som holdt vikingernes samfund kørende – og humøret højt.

Mandag den 10. februar og onsdag den 12. februar 2025 kl. 14:00-14:30 kan du opleve en spændende omvisning på Holstebro Museum med kulturarvschef Mette Klingenberg, der vil fortælle om vikingernes vintersysler.

Det var en tid, hvor der skulle arbejdes hårdt for at sikre overlevelse.

Madforsyninger skulle opbevares, klæder repareres, og håndværk blomstrede i de lune langhuse. Men vinteren var også en tid for samvær og festligheder. Midvinterens højtider bragte fællesskab, musik, historiefortælling og glæde, der lyste op i den mørke tid.

Det praktiske

Omvisningen varer ca. 30 minutter og er en unik mulighed for at få indblik i vikingernes liv i årets koldeste måneder. Det er gratis at deltage, når du har købt billet til museet.

Du kan enten booke din billet online eller spørge ved ankomst, om der fortsat er ledige pladser til omvisningen. Der er et begrænset antal pladser, så hvis du vil være sikker på at få en plads, kan du med fordel booke online inden dit museumsbesøg.

Tag med og bliv klogere på, hvordan vikingerne kombinerede arbejde, overlevelse og fest i en tid, hvor naturens kræfter satte dagsordenen.

Hele vinterferien er der Vikingeskole på Holstebro Museum, hvor børn og voksne kan lære meget mere om vikingerne.

Kilde: Museerne i Holstebro

Seneste på facebook