To af Holstebros folkeskoler har indgået et samarbejde med Uddannelsescenter Holstebro, der underviser detailhandelselever i digital handel.
Eleverne skal i en uge bruge deres dansk og matematiktimer på at omsætte deres teori til praksis viden og lære at sælge varer over nettet. Det er den store efterspørgsel fra virksomheder, der har gjort at uddannelsescenteret har kontaktet Rolf Krake Skolen, Sønderlandsskolen og også Ulfborg Skole og indgået en aftale om at eleverne skal prøve kræfter med uddannelsen.
Uddannelsescenteret er på ganske kort tid gået fra tre elever til 18 og tiltrækker i dag flere studerende end storbyerne som København, Aarhus, Aalborg og Odense.
De tre elever, som har været i praktik, er allerede blevet fastansatte. I selve praktiktiden havde de konkrete opgaver samtidig med, at de skulle løse forefaldende opgaver.
Stor efterspørgsel fra områdets virksomheder
Det område, som uddannelsesstedet dækker, har hele 80 virksomheder, der arbejder med digital handel, og flere har henvendt sig til uddannelsesstedet og hørt om de kan få elever. Uddannelsen er tilrettelagt, så der ved siden af uddannelsen også tilbringes tid i virksomheden. Eleverne bruger blandt andet fast hver fredag i deres virksomhed. Skolen henter gæstelærere ind fra hele landet, der har en stor ekspertise i digital nethandel.