Administrativ medarbejder til spændende opgaver i Børn og Unge i Holstebro Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en engageret og erfaren administrativ medarbejder til Sekretariatet i Børn og Unge i Holstebro Kommune.

Der er tale om en nyoprettet stilling i Børn og Unges Sekretariat. Vi søger derfor en kollega, der kan indgå i Forvaltningens spændende opgaver med tiltrædelse pr. 1. november 2024 eller snarest derefter.

Er du vores nye kollega?
Vi søger en administrativ medarbejder, som dels kan understøtte direktøren i forhold til at koordinere en travl hverdag, dels kan bistå i opgaver til de øvrige chefer i Børn og Unge samt den øvrige del af Sekretariatet.

  • Er du motiveret af en hverdag med mange forskellige opgaver og kontakter?
  • Er du serviceminded og parat med en hjælpende hånd?
  • Kan du holde overblikket, når aftaler på kryds mellem flere aktører skal finde en plads i kalenderen?
  • Har du lysten til at jonglere både en direktør- og en chefkalender?
  • Smiler du gennem stemmen og er klar til at møde borgeren eller kollegaen i telefonen?
  • Bevarer du dit gode humør – også når opgaver udfordrer?
  • Er præcision i opgaveløsning vigtigt for dig?
Ja, så er du måske vores nye kollega.

Hvem er vi?
Sekretariatet i Børn og Unge er fysisk placeret på Rådhuset og består af en flok engagerede og dygtige medarbejdere med forskellige baggrunde.

Fælles for os er, at vi arbejder på at understøtte 0-18 års området og vi har en vision om, at alle børn og unge skal have mulighed for et godt liv – nu og i fremtiden. Dette understøtter vi i Sekretariatet bl.a. gennem god betjening af borgere, politikere, direktør, chefer og den øvrige organisation.

Sekretariatet består af en direktør, en chefgruppe og fire teams: Sekretærteam, Pædagogik og Læring, Økonomi og Analyse og Digitalisering og Udvikling. Du vil indgå i Sekretærteamet sammen med to andre kolleger.

Vi forestiller os at din faglige profil indeholder
  • en HK-kontor-baggrund eller lignende
  • erfaring fra koordinering af mange opgaver – også med snævre deadlines
  • erfaring fra en offentlig organisation – gerne en kommunal baggrund
  • systematik i opgavehåndtering
  • gode IT-kompetencer – evt. med kendskab til SBSYS
  • et godt overblik over opgaverne
  • refleksionsevne i opgavehåndtering
  • gode formuleringsevner i både skriftlig og mundtlig kommunikation

Vi tilbyder
  • en spændende arbejdsplads hvor du vil have mulighed for at udvikle dine kompetencer og være en del af et engageret team
  • en grundig introduktion, med afsæt i de erfaringer du kommer med
  • et godt arbejdsmiljø med en uformel tone og præget af, at vi gerne vil det gode kollegaskab
  • flextidsordning.Praktiske oplysninger
Din ansøgning vedlagt CV m.v. skal sendes online til Holstebro Kommunes hjemmeside senest mandag den 16.september 2024, kl. 08.00.

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 25.september 2024.

I udgangspunktet er stillingen på 37 timer pr. uge.

Løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst og med udgangspunkt i principperne for Ny Løn.

Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte Børne- og Familiechef Eigil Jensen, telefon 96 11 51 25.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børn og Unge, Kirkestræde, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105845

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook