Holstebro Boldklubs Serie 3-herrer jagtede sejren og de tre point ved lørdagens opgør mod Lemvig GF, da mandskabet besøgte Lemvig Stadion.
Det lykkes skam også for manager Graagaard og co. at hente sejren med hjem til Holstebro B. Lasse knytter følgende ord til 0-3-resultatet:
“Vi spiller en klasse kamp i dag. Vi havde på forhånd lagt stor vægt på, at vi ikke måtte undervurdere Lemvig, selvom de ligger sidst med 4 point. De er et godt fodboldhold, som gerne vil spille og sætte deres dygtige individualister i scene, så hvis vi ikke sad der fra start og gav os 100%, så ville vi få det rigtig svært mod dem."
"Men vi lykkedes sindssygt godt med vores gameplan, hvor vi selv formår at holde roen på kuglen og bruge vores dygtige teknikere på banen og skabe chancer den vej igennem. Konsekvent er vi, endnu engang, skarpe på vores standardsituationer, som også giver os målene til 2 og 3-0."
"Vi er skarpe foran mål i dag, og det er fantastisk at føle at vi er det, da netop skarpheden og evnen til at lukke kampene, har været et stort problem for os i gennem hele sæsonen”
Efter kampen fremhæver den stolte manager to spillere, der gjorde sig ekstra bemærket i lørdagens kamp.
Den første er holdets keeper, Sebastian Alstrup:
“Jeg vil starte med vores keeper, Sebastian Alstrup. Han var ikke arbejdsløs i dag, men det var heller ikke fordi han var på overarbejde. Han blev testet med enkelte afslutninger, og jeg tror han holder samtlige af de afslutninger som kommer indenfor rammen."
"Han viser stor klasse og god placeringsevne, når han ikke anstrenger sig unødvendigt for at skulle ud og redde boldene og evt. give returbolde ud i feltet. Klasse kamp, som også indeholdt god lyd og udstråling i feltet og et velfortjent clean sheet til vores krøllede keeper! Derudover er han bare en keeper, der arbejder stenhårdt og er en fantastisk fyr!"
Men der var også en ude i marken, der spillede en klassekamp, ifølge Lasse Graagaard:
"En anden nævneværdig spiller, er endnu engang Kristian Larsen, som igen i dag arbejder røven ud af bukserne på 6’er positionen - foran vores forsvar og bag vores kreative midtbanespillere. Larsen har virkelig fundet sin rolle og plads på banen, og det er virkelig en fornøjelse at følge ham på plænen! Og i dag kroner han det ovenikøbet med en 2-0 scoring, efter et hjørnespark."
"Fremragende indsats af vores normale alderspræsident, som dog desværre måtte udgå med lidt små-skavanker efter 70-75 minutter. Men bottom line, stærk indsats af Larsen og god lyd og energi på midtbanen, hvilket også gør vores hold meget stærkere!”
Lasse uddyber, hvad der lykkes i kampen for HB-holdet.
“Klart vores omgang med bolden og vores standarder. Der er ingen tvivl om, at når næsten 70 % af vores mål kommer fra standardsituationer, så er det et punkt vi skal arbejde hårdt på at skaffe mål fra og i dag scorer vi to fra dødbolde, hvilket er ren klasse!"
"Derudover har vi en god ro på bolden og sørger hele tiden for, at vi skaber de overtalssituationer, der skal til, for at skabe chancerne foran mål”
Den gode præstation betyder, at sejrherrerne fra Holstebro B hiver de tre point med hjem og kan bygge videre på de gode takter indtil de møder Mejrup GU onsdag den 15. juni. Der er kampstart på Idrætscenter Vest klokken 19:15.
Kampens resultat:
0-3
til
Holstebro B
Række: Herrer Serie 3 - Forår 2022
19' | 0-1 | Mikkel Schjær Thomsen |
60' | 0-2 | Kristian Larsen |
82' | 0-3 | Frederik Ultang |