Ambitiøs Uddannelseskonsulent til lager og transportområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er det naturligt for dig at skabe en god relation til andre og få ting til at ske? Kan du spotte og opsøge potentialerne for virksomheders udvikling gennem uddannelse, og være det naturlige bindeled mellem virksomheder, undervisere og elever tilknyttet lager- og transportuddannelserne på UCH? Så kan vi tilbyde dig en plads hos Virksomhedsservice.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en drivkraft der inspirerer andre, og er en naturlig igangsætter. Du har det bedst, når du sammen med andre får opgaverne til at lykkes og det hele går lidt stærkt.

Du har hjertet med i det du laver, og er verdensmester i at skabe kontakt mellem mennesker, og få dem til at se de potentialer for udvikling, du allerede har spottet.

Derudover er du en person, der sætter pris på at løse dine opgaver ordentligt, og elsker når du kan se, at dit arbejde skaber værdi for andre.

UCH er en organisation, der skal levere varen - både for vores elevers skyld, men i høj grad også for erhvervslivets. Vi er sammen om at skabe en bæredygtig fremtid, hvor virksomheder kan få kvalificeret arbejdskraft og elever har kort vej til lærepladser og karriere.

Du har:

  • evnen til at sætte dig ind i kundernes behov
  • interesse for andre mennesker og let ved at skabe relationer og vedligeholde både personlige og faglige netværk
  • lyst til opsøgende arbejde - en del af arbejdstiden foregår hos virksomhederne, på landevejen samt på messer
  • mange gode idéer og stræber efter det kick, det giver at nå de opsatte mål
  • stor interesse for og gerne kendskab til uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold generelt
  • det bedst i et foranderligt arbejdsmiljø og er vant til at træffe beslutninger
  • et administrativt gen, som gør dig i stand til hurtigt at sætte dig ind i nye it-systemer
  • muligvis kendskab til transportbranchen
  • evnen til at indsamle og systematisere data og viden i et administrativt flow
Om stillingen

Hos Virksomhedsservice bliver du en del af et relativt nyt team, som består af seks uddannelseskonsulenter og andre nøglepersoner, der understøtter vores arbejde med at skabe kontakt mellem elever, uddannelse og erhvervsliv.

Vi er et velfungerende team, som i det daglige forsøger at spille hinanden gode i et uformelt og humørfyldt samarbejde. Hverdagen er meget varieret med høj grad af frihed og selvtilrettelæggelse.

I det daglige vil du få en særlig tilknytning til vores lager- og transportuddannelser. Du vil selvstændigt få ansvaret for at løse konsulentopgaverne på disse uddannelser og du skal have lyst og kompetencer til at danne relationer med ledelse og medarbejdere på området.

Du vil regelmæssigt være til stede på Bastrupgårdvej, hvor lager- og transportuddannelserne er placeret, og du vil få et tæt samarbejde med uddannelseslederen og underviserne på området. I trækker på hinandens kompetencer og viden, så vi sammen sikrer, at vores uddannelser og kursusudbud på lager- og transportområdet afspejler erhvervslivets behov.

Du skal beskæftige dig med:

  • Det lærepladsopsøgende arbejde: I samarbejde med kollegaer på UCH, har vi ansvaret for, at alle vore elever får en uddannelsesaftale med en virksomhed. Dette sker via kendskab til virksomhedernes behov, dit netværk samt lysten til at lære eleverne at kende, så du kan skabe det rette match.
  • Flere elever til erhvervsuddannelserne: Som uddannelseskonsulent er du en vigtig brik i at udleve vores vækststrategi, der både omfatter flere faglærte samt mere efteruddannelse. I det opsøgende arbejde, i både private og offentlige virksomheder, hjælper du med behovsafdækning, og ser muligheder i samarbejde med virksomhederne ift. efter- og videreuddannelse af medarbejdere, lederudvikling mv. I samarbejde med områdets ledere og undervisere udarbejder du relevante uddannelsesplaner/forløb. Desuden indgår du i forskellige projekter, som understøtter det opsøgende arbejde. Dette arbejde sker i samarbejde med mange aktører både interne og eksterne.
  • Kundekontakt: Du er ansigtet udadtil i alle typer af netværk. Du indgår derudover i fagligt netværk med UCH's øvrige uddannelseskonsulenter, skoleoplæringsinstruktører, studievejledere og uddannelsesledere, hvor I sammen drøfter problemstillinger, og sparrer med hinanden om muligheder for at udvikle UCH, som det foretrukne uddannelsessted.
Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest mandag den 23. juni 2023 kl. 08:00. Ansøgninger modtages alene elektronisk via vores rekrutteringssystem ved at klikke på linket, hvor du kan vedhæfte ansøgning, CV og relevante bilag. Samtalerne vil finde sted den 26. og 28. juni.

Tiltrædelse, løn og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse den 1. august 2023. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere

Du kan høre mere om stillingen hos Leder af Virksomhedsservice Tina Sherman Dyeremose på tlf. 99 122 442 eller mail tid@ucholstebro.dk

Se mere om skolen på www.ucholstebro.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Uddannelsescenter Holstebro, Døesvej 70, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169692&DepartmentId=8963&MediaId=2606&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848222

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook