Asgaard Recruitment: IT-udviklingschef - Nøglerolle med strategisk indflydelse og udviklingsperspektiv inden for energibranchen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Jysk Energi er en etableret dansk energikoncern. På baggrund af højt kompetence- og anciennitetsniveau, agilitet og fokus på forretningsudvikling oplever koncernens forskellige forretningsområder succes og vækst. Koncernen har en væsentlig rolle i den stigende elektrificering og digitalisering i Danmark, og de forskellige forretningsområder har forskellige IT-relaterede behov. Derfor skal du forstå og navigere i dit fagområde på en måde, hvor du lytter til organisationen, men også er parat til at forandre den eksisterende kultur og det nuværende systemlandskab.

Dit fokus er på langsigtede resultater, og du kommunikerer i øjenhøjde. Din evne til at skabe gode relationer giver de bedste forudsætninger for samarbejdet med medarbejdere, lederkolleger, eksterne partnere og leverandører. Din nærmeste leder er direktøren for Energi, og du får ledelsesansvaret for 9 IT-medarbejdere, der udfører applikationsudvikling, implementering, support og IT-driftsopgaver. Du eksekverer selv på de overordnede opgaver, og evner at lede de specialister, som du delegerer ansvar og opgaver til.

Du får en stor grad af ansvar og tillid i jobbet. Du får også en konkurrencedygtig lønpakke med pension, sundhedsforsikring, fritvalgskonto og bonus. Fitnessrum, god kantineordning og en aktiv personaleforening med mange sociale aktiviteter er også en del af pakken. Du har mulighed for hjemmearbejde og flextid. De 4 vigtigste ord om IT-fundamentet i koncernen er Microsoft, C#, microservices og hybrid cloud.

Opgaver og ansvarsområder
  • Udvikle og implementere ny IT-strategi.
  • Etablere teknologi roadmaps.
  • Træffe arkitektur/systemmæssige designvalg.
  • Optimere arkitektur på egenudviklede løsninger.
  • Transformere IT-afdeling til rolle som Business partner.
  • Ledelsesansvar for og udvikling af medarbejderne.
  • Ansvar for projektportefølje og opfølgning.
  • Ansvar for projektstyring, herunder sørge for at tidslinjer, budgetter, implementering- og forretningsmål overholdes.
Hvem er du?
  • Du har flere års erfaring med IT og digitalisering fra en stor eller mellemstor virksomhed.
  • Du har en teoretisk ballast, som gør din tilgang til ansvarsområdet analytisk og objektiv.
  • Du er parat til at prøve egne ideer af med et større ansvar.
  • Du har kendskab/netværk inden for software/applikationsudvikling.
  • Du er god til mennesker og er kendetegnet af en pragmatisk samt involverende tilgang.
  • Du er stærk i din kommunikation og sikrer, at dit team og relevante interessenter er opdateret.
  • Du motiveres af at nå ambitiøse mål og trives med en stor berøringsflade.
  • Det er en fordel, hvis du har arbejdet med IT-udviklingsstrategier, leverandørstyring, implementering og forandringsprocesser.
Om virksomheden

Jysk Energi er en forbrugerejet energikoncern med hovedsæde i Holstebro. Vores forretningsområder er indenfor el- og gassalg til privat og erhverv, drift og udbygning af el og fibernet infrastruktur samt salg af tekniske højspændingsydelser. Det er et mål for koncernen at understøtte den grønne omstilling, og derfor udvikler og investerer vi også i vedvarende energiprojekter indenfor biogas, solceller og vindmøller.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Asgaard Recruitment, Porsborgparken 8C, 9530 Støvring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://asgaardrecruitment.dk/stillingsopslag/?hr=show-job/159045&linkref=134454&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906104

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook