Er du teknisk stærk, god til mennesker og trives du bedst, når du både kan tage ansvar og være tæt på produktionen?
Venoka søger i samarbejde med Akurat en værkfører / produktionsansvarlig, der får det daglige ansvar for både medarbejdere og produktion.
Vi leder efter en person, der kan skabe overblik og sikre fremdrift, men som samtidig har en praktisk tilgang til arbejdet. Hos Venoka er der ikke langt fra beslutning til handling, og når der er behov for det, hjælper man hinanden.
Din rolle
Som værkfører / produktionsansvarlig bliver du en central person i den daglige drift. Du får ansvar for at planlægge og koordinere produktionen samt sikre, at medarbejderne har de rette rammer for at løse opgaverne.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Daglig ledelse og koordinering af medarbejderne i produktionen
Planlægning og prioritering af produktionsopgaver
Sikring af kvalitet, levering og fremdrift
Læsning og forståelse af tekniske tegninger
Sparring med medarbejderne omkring tekniske og produktionsmæssige udfordringer
Opfølgning på opgaver og kvalitet
Praktisk deltagelse i produktionen, når der er behov for det
Det er med andre ord ikke en stilling, hvor du kun sidder bag et skrivebord. Du skal have lyst til at være synlig i produktionen og tage fat sammen med kollegerne.
Hvem er du?
Din præcise titel og uddannelse er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har en stærk teknisk og håndværksmæssig forståelse og kan kombinere den med ansvar for mennesker og produktion.
Vi forestiller os gerne, at du:
Har en håndværksmæssig eller teknisk baggrund
Har erfaring fra metal-, svejse- eller produktionsområdet
Kan læse og arbejde ud fra tekniske tegninger
Har forståelse for CNC – gerne praktisk erfaring
Har erfaring med ledelse, koordinering eller ansvar i en produktion
Er hands-on og naturligt hjælper til, når produktionen kræver det
Kommunikerer ordentligt og respektfuldt med både medarbejdere og samarbejdspartnere
Har du erfaring som svejsekoordinator og kendskab til ISO EN 1090, vil det være en klar fordel.
En arbejdsplads med korte beslutningsveje
Venoka har en flad organisation, hvor der er kort vej fra idé til beslutning. Her er plads til at tage ansvar og påvirke den måde, arbejdet bliver tilrettelagt på.
Du bliver en del af en arbejdsplads med en god og uformel tone, hvor fleksibilitet går begge veje, og hvor man hjælper hinanden med at få opgaverne løst.
For den rette person er der derfor mulighed for både ansvar, indflydelse og en hverdag tæt på den praktiske produktion.
For Venoka handler rekrutteringen ikke om at få en stol besat hurtigst muligt, vi venter gerne på den rigtige person
Akurat A/S varetager rekrutteringen af denne stilling, hvis du er interesseret i denne mulighed hos Venoka A/S, og ser du et match imellem dine personlige jobønsker og stillingens krav, så send en ansøgning på nedenstående link, for yderligere oplysninger bedes du kontakte Afdelingschef Anette Nyborg på tlf : 96411111
Venoka A/S er en gammel familievirksomhed, der blev grundlagt i 1970 af Jørgen Kristian Pedersen Dengang hed det Norvestjysk Karosseridele – i 1982 ændrede virksomheden navn til Maskinfabrikken Venoka A/S – det hedder vi stadig, men kalder os i daglige tal ”Venoka”.
Vi har i snart 50 år primært beskæftiget os med indretning af biler – det gør vi stadig og er Danmarks største producent af kitsæt til gul-plade-biler, men i dag producerer vi også en stor del som underleverandør til maskinindustrien og bygningsindustrien.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Akurat A/S, Nupark, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/88927b8d-c3ea-4331-9eea-2fe8e918b11f