BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for planlægning og taktik, og vil du udvikle dine kompetencer på troppeenhedsniveau. Har du et operativt mind-set, og motiveres du af planlægning på brigadeniveauet?
Vil du være med til at gøre en forskel og sætte dit præg på udviklingen af 1. Brigade?
Så er stillingen som artilleri- og targeting officer ved G3 i 1. Brigade helt sikkert noget for dig!
Om os
1. Brigade har hovedkvarter i Holstebro, hvor hovedopgaven er at opstille og uddanne en middeltung brigade og på sigt en tung brigade. Foruden de operative opgaver varetager 1. Brigade forberedelsen af enheder til beredskab, bidrag til INTOPS, samt nationale indsættelser.
Tjenesten ved 1. Brigade vil give dig stor forståelse for operationer og dagligdagen på brigadeniveauet; især i den kommende periode, hvor udviklingen af 1. Brigaden for alvor tager fart. Derudover vil du få et indgående kendskab til uddannelse af enheder inden for alle våbenarter og mulighed for at lære Hæren at kende.
Om stillingen
Hverdagen ved G3 i 1. Brigade er præget af et arbejdsmiljø, hvor opgaver skal løses i takt med, at de opstår samtidig med der pågår større planlægningsarbejder. Omgangstonen er fri og uformel, og vi lægger vægt på et godt samarbejde, såvel internt i staben, som med underlagte chefer og enheder. Som stab er vi helt på det rene med at hverdagen skal hæge sammen og der ofte vil være en del rejsetid forbundet med at arbejde ved 1. Brigade. Derfor har vi fokus på en fleksible tilgang til arbejdstider og sted, hvor du blandt andet vil kunne arbejde hjemmefra op til 2 dage om ugen for skabe en bedre work/life balance.
Som artilleri- og targeting officer vil du under indsættelser eller øvelsesvirksomhed være placeret i brigadens plancenter, hvor du vil have en nøglefunktion inden for ildstøttetjenesten i forbindelse med udvikling af brigadens planer. Plancenteret øves blandt andet i rammen af divisionen, og brigadestaben bruger mange ressourcer på intern uddannelse. Med andre ord, hvis taktik, ildstøttetjeneste og operativ planlægning tiltaler dig, er dette stillingen.
Du vil i høj grad kunne blive afprøvet i f.t. optagelse på Master i Militære Studier og Operations- og Føringsuddannelse. Såfremt du i højere grad ønsker at specialisere dig inden for graden, vil du også være meget egnet i stillingen.
Om dig
Du er kaptajn og har gennemført VUK/BDE, Føringskursus eller VUT-I/L.
Såfremt du er premierløjtnant og har gennemført VUT I/L BTN eller er i gang med Føringskurset, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Har du ambitioner om optagelse på OFU og/eller MMS, er stillingen velegnet for ansøgeren, som ønsker afprøvning i og bedømmelse for en funktion på troppeenhedsniveau.
Den vigtigste kvalitet ved dig, er ønsket og evnen til at lære nyt samt at kunne indgå i en dynamisk enhed med en afvekslende hverdag.
Det er også vigtigt at:
Du er samarbejds- og helhedsorienteret, og kan koordinere, afveje og integrere forskelligartede hensyn i forhold til operativ føring, ledelse, analyser, policy, prioritering og drift.
Du er analytisk stærk og interesserer dig for ildstøttetjeneste, taktik og doktrin.
Du arbejder målrettet og struktureret, men kan hurtigt tilpasse dig skiftende situationer.
Du er initiativrig, ansvarsbevidst og selvstændig og kan loyalt tilpasse dig og følge direktiver.
Du er klar til at få operativ tjeneste og sætte dit præg på udviklingen af 1. Brigade som kampenhed.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Fast tjenested er i Holstebro.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CH/G3 major Jesper Gehlert på tlf.: 25 14 51 17.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Helle Elgaard Peterslund, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 728 19104
Ansøgningsfristen er 18. august 2024 og samtaler gennemføres i Holstebro eller på VTC i løbet af uge 35.
Stillingen er til besættelse 1. oktober eller efter aftale.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM 1. BRIGADE
1. Brigade er Hærens kampklare troppeenhed, der kan indsættes samlet eller opdelt under et dansk eller et internationalt operativt hovedkvarter på divisions eller korpsniveau. Brigaden skal kunne deployeres og indsættes i rammen af NATO kollektive forsvar.
Brigaden består af en stab, tre kampbataljoner, en føringsstøttebataljon, en logistikbataljon, en panseringeniørbataljon, en ISR bataljon, en artilleriafdeling og et militærpolitikompagni. Stab 1. Brigade har hovedkvarter i Holstebro
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holstebro Kaserne, Dragonkasernen , 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6076611