Da en af vores dygtige kolleger har valgt at søge nye udfordringer, søger vi nu en ny studieadministrativ medarbejder til vores team.
Du skal indgå i et mindre studieadministrativt team, som er en del af den samlede studieadministration med ca. 11 gode kolleger. Vi arbejder tæt sammen med både elever, undervisere og øvrige ansatte på UCH. Det gør hverdagen varieret og spændende – ingen dage er ens.
Hos UCH sætter vi arbejdsmiljø og trivsel højt på dagsordenen. Vi har en uformel omgangstone og en flad struktur, hvor samarbejde og fællesskab er i centrum. Det betyder, at vi hjælper hinanden med at finde løsninger, så vi sammen kan skabe de bedste rammer for vores elever og deres uddannelse.
Vi tilbyder et spændende og inspirerende job, der giver dig faglige udfordringer med gode muligheder for personlig udvikling. Studieadministrationen er inde i en spændende udvikling, som du får rig mulighed for at påvirke.
Om jobbet
Som medarbejder i studieadministrationen på UCH vil din primære opgave være administration af erhvervsuddannelser og AMU-kurser. Dette kræver en solid indsigt i de uddannelser og kurser, vi udbyder. Din arbejdsplads vil foreløbig være på Bastrupgårdvej, hvor en stor del af opgaverne relaterer sig til AMU- og EUD-uddannelser inden for lager og chaufførfag.
Derudover spiller god service en vigtig rolle i jobbet. Du vil være en central kontaktperson for elever, kursister, virksomheder og kolleger – både i det personlige møde og ved telefonisk kontakt.
Vi søger en medarbejder, der ikke alene kan håndtere de traditionelle studieadministrative opgaver, men som også har interesse for og kompetencer inden for digitalisering, da dette er et vigtigt fokusområde i vores administration.
Jobbet indebærer desuden diverse administrative opgaver, som naturligt opstår i en travl og alsidig hverdag.
Hvem er du?
Det er en fordel, hvis du har erfaring indenfor uddannelsesadministration, men det er ikke et krav.
Studieadministrationen servicerer elever, kolleger m.fl., så det er vigtigt, at du har ”smil i stemmen” og blik for god service både internt og eksternt.
Du er omhyggelig og kvalitetsbevidst, da det er meget vigtigt, at data er korrekte, så uddannelser og kurser tilrettelægges og afvikles efter planerne. Vi anvender Lectio som studieadministrativt system og kendskab til dette system vil være en fordel, men ikke et krav.
Erfaring med at omdanne data til brugbar statistik og ledelsesinformation er en fordel.
Vi søger en selvstændig og ansvarsbevidst person, der trives med at tage ejerskab over sine opgaver og som samtidig bidrager med initiativ og idéer til, hvordan vi kan løse vores opgaver endnu bedre.
Lovgivningen på erhvervsskoleområdet kan være kompleks, og derfor er det vigtigt, at du er god til at omsætte regler til praksis, så det understøtter en smidig og effektiv hverdag.
Du udtrykker dig klart og præcist - både mundtligt og skriftligt – og dine digitale kompetencer gør dig i stand til at arbejde effektivt.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse er på fuld tid og efter gældende overenskomst. Tiltrædelse: senest 1. marts 2025.
Ansøgning og kontakt
Lyder dette som noget for dig? Så send os din ansøgning. Vi ser frem til at høre fra dig.
Ansøgning foretages elektronisk ved at klikke på nedenstående link, hvor du kan vedhæfte ansøgning, CV og relevante bilag.
Vi skal have din ansøgning senest den 24. januar 2025. Vi afholder samtaler løbende.
For yderligere information om stillingen kan du kontakte afdelingsleder Louise Bertelsen på tlf. 9912 2410 eller på mail: lob@ucholstebro.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Transport & Logistik, Bastrupgårdvej , 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f9c7b7cd-cbc5-4f21-8018-6dcd32b553ec