BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at blive en del af en arbejdsplads, som går op i en borgerinddragende tilgang og refleksiv praksis - så er det dig, vi søger til vores ledige i stilling som Jobcoach i ressourceforløbsteamet.
Som koordinerende socialrådgiver for borgere i ressourceforløb er det vigtigt, at du har en specifik interesse i og ønsker at arbejde med en målgruppe af borgere, der har flere problemstillinger og udviklingsmuligheder. Vi tror på helhedsorienterede og parallelle indsatser og på, at vi løser opgaven bedst i fællesskab på tværs af fagområder. Vi tror også på, at vi løser opgaven bedst i samarbejde med den enkelte borger.
Ressourceforløbsteamet er et af de tre teams i Særlig Jobformidling, hvor vi er 35 medarbejdere. I ressourceforløbsteamet er vi 10 fagligt dygtige medarbejdere (7 koordinerende jobcoaches og 3 personlige jobformidler/jobkonsulenter), der har fokus på borgernes kompetencer, udvikling og på at skabe det rigtige match mellem borger og virksomhed.
Vi forventer at du
- er uddannet socialrådgiver
- er indstillet på at arbejde tæt sammen med jobkonsulenterne for at sikre det arbejdsmarkedsrettede perspektiv
- har administrativt flair, og at du er i stand til at arbejde selvstændigt og struktureret
- er reflekterende og fællesskabsorienteret i din tilgang til opgaver og arbejdet
- kan samarbejde på tværs af forvaltninger
- er indstillet på at samarbejde med læger og sundhedssystemet
- er inddragende og motiverende i mødet med borgerne
- formulerer dig klart og ubesværet – også på skrift
- er god til at se den enkelte borgers ressourcer og understøtte borgeren i at udvikle sig hen imod arbejdsmarkedet
Vi tilbyder
- indflydelse på eget arbejde og de betingelser, arbejdet foregår under
- introplan og sidemandsoplæring med fast tilknyttet mentor i starten
- faglig støtte og vejledning fra både kolleger og ledere
- et job i et team af engagerede kolleger, som er kendetegnende ved høj faglighed og et uhøjtideligt arbejdsmiljø
Løn- og ansættelsesforhold
Du bliver ansat i Holstebro Kommune med tjeneste ved Jobcenter Holstebro, Kirkestræde 15, 7500 Holstebro.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og aflønningen sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og DS/HK.
Der er desuden indgået flexaftale.
Vil du vide mere
Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Lene Sønderkjær Værge på telefon 93 54 28 59.
Ansættelsesproces
Ansøgningen med relevante bilag sendes elektronisk via Holstebro kommunes hjemmeside senest den 6. august 2024 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler vil blive gennemført i uge 33
Forventet tiltrædelse hurtigst muligt eller senest den 1. oktober 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Jobcentret - Drift, Kirkestræde, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6075688