BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hos Jespers Planteskole søger vi en marketingmedarbejder med gode grafiske evner og sans for at kommunikere i øjenhøjde med kunderne.
Kan du jonglere med flere forskellige marketingopgaver og pakke budskaberne pænt ind? Kan du bevare overblikket – også når det går stærkt? Så er det måske dig, der skal være den nye marketingblæksprutte for Danmarks førende online havecenter.
Beskrivelse af jobbet:
Som vores nye marketingmedarbejder kommer du til at arbejde direkte under vores administrerende direktør, med hvem du kan forvente et tæt samarbejde og god sparring omkring diverse markedsføringsaktiviteter. Derudover består kontorteamet af 3-4 fuldtidsansatte i kundeservice og yderligere 3 i kundeservice i vores planteafdeling, et par bogholdere og nogle unge mennesker, der kommer og hjælper til.
Du skal være god til at holde overblikket og trives med at have mange forskelligartede opgaver. Meget af den viden og info, du skal bruge for at kunne levere godt indhold på de forskellige platforme, vil være tilgængelig via et allerede godt eksisterende content univers samt masser af viden fra vores gartnere, der er med til at levere input til det indhold, der skal promoveres. Dine arbejdsopgaver inkluderer både planlægningen og eksekveringen af vores marketingaktiviteter.
Det indebærer bl.a. vores nyhedsbreve, vores organiske og betalte sociale medier (Facebook, Instagram), blog, videooptagelser, SEO osv. Vi ser gerne, at du har erfaring med paid social media. I dag har vi et Facebook-bureau tilknyttet, som styrer mange af vores onlineannoncer, men hvis du er dygtig nok til at kunne håndtere denne opgave selv, vil vi gerne tage opgaven in-house.
Derudover vil det være en fordel, hvis du har kendskab til SEO. Måske er det dig, der kan være med til at få vores content univers op på det næste niveau? Måske har du også arbejdet med marketing automation, eksempelvis i forbindelse med e-mail automation.
Vigtigst af alt er det dog, at du er god til at skrive og designe nyhedsbreve, som er inspirerende og sælgende. Drip er det program, vi benytter til vores nyhedsbreve i dag. Du vil selv stå for al produktion af de grafiske materialer, vi skal bruge til vores digitale og trykte markedsføringsplatforme. Det inkluderer bl.a. bannere til sociale medier, nyhedsbreve, hjemmesider og blogs.
Dine arbejdsopgaver vil også omfatte vareoprettelser, redigeringer og diverse vedligehold samt opdatering af hjemmesiden.
Vi forventer:
- At du har en næse for det grafiske og eksempelvis kan benytte Photoshop, Canva eller tilsvarende.
- At du har erfaring inden for marketing/kommunikation og/eller har en relevant uddannelse inden for faget.
- At du har en god pen og skriver spændende og fængende tekster på dansk.
- At du er en god kommunikator.
Det er en fordel, hvis:
- Du har en interesse for haven og planter, men det er ikke et krav.
- Har erfaring inden for e-commerce.
- Har arbejdet med nyhedsbreve tidligere.
- Har arbejdet med SoMe.
- Har erfaring med Magento – gerne Magento 2.
Stillingen er fuldtid og med opstart hurtigst muligt. Jobbet er på Harrestrupvej 64, 7500 Holstebro, hvor vores fysiske butik også er placeret.
Om os:
Jespers Planteskole er en familievirksomhed, der i dag drives af 3. generation, og som i de seneste mange år har gennemgået en rivende udvikling. Fra at være et fysisk havecenter med en lille webshop, er vi i dag en stor omnichannel-forretning, hvor hele virksomheden bærer præg af at drifte en stor webshop. Webshoppen drives fra samme sted som vores store fysiske butik. Vi har i dag over 150 ansatte i vores højsæson.
Sådan ansøger du:
Ansøgning skal sendes til job@jespersplanteskole.dk med emnelinjen: Marketingmedarbejder.
Har du uddybende spørgsmål?
Skriv en mail til anders@jespersplanteskole.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
JESPERS PLANTESKOLE, HOLSTEBRO A/S, Harrestrupvej, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059386