Bliv HR-koordinator hos Kaj Bech A/S og styrk vores rekrutteringsteam

dato

Kaj Bech A/S udvider løbende medarbejderstaben, fordi vores ordremængde er stigende. Derfor har vi brug for en udadvendt og empatisk person, der brænder for HR-opgaver og rekruttering.

Kan du være den nøgleperson, der tager del i at løfte ansvaret for rekruttering og branding af virksomheden så endnu flere får lyst til at blive en del af Kaj Bech? Er du god til at netværke og skabe relationer både internt og eksternt? Så er du måske vores nye HR-koordinator!

Stillingen er nyoprettet.


Dine primære opgaver vil være:

  • Rekruttering: Håndtere rekrutteringsprocessen fra jobopslag til ansættelse, herunder aktivt arbejde med employer branding af virksomheden som en attraktiv arbejdsplads.
  • Onboarding: Sikre en god start for nye medarbejdere gennem struktureret onboarding.
  • Kontakt til uddannelsessteder og jobcentre: Være vores kontakt og bindeled til skoler, uddannelsesinstitutioner og jobcentre, samt være ansvarlig for skolepraktikker, besøg og oplæg.
  • Tovholder på vores lærlingegruppe: Du planlægger og koordinerer sociale og faglige arrangementer for vores lærlingegruppe, der består af mange forskellige fagområder.
  • Rådgive og vejlede: Ledere og medarbejdere f.eks. indenfor lettere personaljura.
  • Superbruger: Du bliver superbruger på vores HR- og rekrutteringssystem fra Talentech og bidrager til udviklingen og brugen af systemet.
  • HR-administration: Du styrer en række forskellige HR-administrative opgaver som f.eks. HR-masterdata, kontrakter, MUS-materiale og koordinering af kurser og uddannelse.
Arbejdstid og kolleger:

  • Som udgangspunkt er stillingen på 37 timer pr. uge. Der vil dog også være mulighed for at aftale et mindre timeantal.
  • Du refererer til vores administrerende direktør Peter Bech og har tæt samarbejde med vores lønbogholdere om HR-administrationen og vores marketing-koordinator om employer branding og stillingsopslag.
  • Som medlem af DI og Danske Anlægsgartnere, er der mulighed for at hente personalejuridisk støtte her.
  • Du får en stor kontaktflade på tværs af Kaj Bech, hvor du blandt andet vil agere sparringspartner for lederne samt medarbejderne på ovenstående områder.
Vi søger dig, som:

  • Kan dit HR-håndværk og formår at agere professionelt og med ordentlighed som rettesnor, som repræsentant for Kaj Bech.
  • Er synlig og engageret i og udenfor organisationen og naturligt bygger relationer.
  • Har en udadvendt personlighed og evner til at skabe tillid hos medarbejdere og ledere.
  • Er empatisk, god til at lytte, og løsningsorienteret i din tilgang.
  • Bidrager med godt humør og en positiv energi, der smitter af på dine omgivelser.
  • Har relevant uddannelse på akademi- eller bachelorniveau og nogle års HR-erfaring fra især rekruttering.
Vi tilbyder:

  • En spændende og alsidig stilling med fokus på at profilere og styrke vores arbejdsplads som et attraktivt sted at arbejde og uddanne sig.
  • En fleksibel arbejdsplads, der værdsætter trivsel og værner om et godt arbejdsmiljø, og hvor arbejdsglæde er i fokus.
  • Et arbejdsmiljø præget af de særlige værdier, man finder i en familieejet virksomhed.
  • Konkurrencedygtige løn- og ansættelsesvilkår.
  • Stolte kolleger, som er passionerede omkring deres arbejde og som samtidig hjælper hinanden, og har det sjovt. Vi er en virksomhed, der er kendt for at have en god virksomhedskultur og blev i 2023 nomineret til Årets Medarbejderkultur i Holstebro.

Vi vil gerne, at du kan tiltræde hurtigst muligt.
Lyder dette som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til os allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig!
Vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte adm. direktør Peter Bech på 5380 7015.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

KAJ BECH A/S, Mads Bjerres Vej , 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b6520cea-1551-4437-81e8-e812128fee5f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook