Bliv indkøbsleder hos Kaj Bech og styrk vores strategiske indkøbsindsats

dato

Har du en indre købmand i maven, og motiveres du af at arbejde i en dynamisk entreprenørvirksomhed med stærke faglige kompetencer? Hos Kaj Bech søger vi netop nu en indkøbsleder, der kombinerer skarp analytisk sans med struktur, overblik og en naturlig tilgang til at opbygge stærke relationer.

Som indkøbsleder vil du blive overordnet ansvarlig for indkøbsstrategier og handleplaner med et stærkt købmandsmæssigt fokus, hvor du vil sikre, at vi handler skarpt, indgår de rigtige aftaler og skaber maksimal værdi for organisationen, både økonomisk og strategisk.

Du får en central rolle, hvor du vil sidde med udvikling af leverandørforhold med ansvar for kontrakter, betingelser, prisaftaler m.v. på indkøb på tværs af hele organisationen.

Stillingen forudsætter et tæt samarbejde med organisationens afdelinger og en solid forståelse for deres forskellige behov. Du formår at omsætte tekniske og driftsmæssige krav til stærke, kommercielle aftaler og tænker naturligt i både tekniske, strategiske og økonomiske alternativer. Et centralt element i jobbet er derfor, at du trives i forhandlingsrummet, har blik for bundlinjen og har evnen til at udfordre markedet for at sikre de bedste løsninger.

DU KOMMER TIL AT ARBEJDE MED

·       Udformning og implementering af indkøbsstrategier og politikker i samarbejde med ledelsen

·       Indkøbs- og risikoanalyser

·       Systematisk opfølgning på leverandørforhold, herunder afvigelser

·       Vedligeholde og optimere rammeaftaler med leverandører

·       Udbygge og vedligeholde vores netværk af fag- og underentreprenører

·       Dialog med leverandører, herunder prisforhandling og optimering af vilkår, deltagelse i afklaringer og sikring af leverancer i forhold til pris, tid og kvalitet

LIDT OM DIG

Vi forestiller os, at du:

·       Har erfaring med indkøb i bygge- og anlægsbranchen

·       Har en relevant teknisk baggrund

·       Har godt købmandskab

·       Arbejder struktureret, detaljeorienteret, og bevarer overblikket

·       Trives med at samarbejde på tværs af afdelinger

Fundamentet for den rette profil er således struktur, en solid erfaring med indkøb, godt købmandskab og teknisk viden om entreprenørbranchen.

Som indkøbsleder vil du referere til økonomichefen. Du vil sidde alene som indkøber, men have daglig samarbejde og sparring med virksomhedens øvrige afdelinger.

ANSØGNING

Vil du gerne vide mere om stillingen så kontakt økonomichef Brian Hummel.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

KAJ BECH A/S, Mads Bjerres Vej, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/113e3956-acc0-4cdf-98f6-ce5e9710ee9e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet