Er dit øje rettet skarpt mod den digitale motorvej, og har du et højt servicegen? Så har du her en enestående mulighed for at få en spændende rolle med gode udviklingsmuligheder.
Vi er et moderne, fremsynet og ambitiøst Jobcenter, hvor rammerne for at lykkes er til stede. Vi er ca. 240 medarbejdere fordelt på fire adresser, alle beliggende i Holstebro by.
Vi har et klart mål om at være på forkant digitalt – og din opgave bliver at medvirke til, at det sker!
Din rolle
Som organisationens IT-førstehjælper får du et bredt og varieret opgavespænd. Stillingen kræver, at du trives med at arbejde selvstændigt, tager ansvar og kan bevare overblikket – også når tempoet er højt. Til gengæld får du en unik mulighed for at præge området og sætte dit eget fingeraftryk på vores IT-drift og -udvikling.
Din primære opgave bliver at sikre, at organisationens IT-infrastruktur fungerer optimalt – at holde driftshjulene kørende og dermed give driftsområderne de bedst mulige betingelser for at løse deres beskæftigelsesfaglige opgaver.
Du vil få ansvaret for den daglige support i form af både personlige, telefoniske og mailbaserede henvendelser fra kolleger. Supportopgaverne spænder bredt – fra vejledning i forbindelse med bestilling af produkter, oprettelse og undervisning af nye IT-brugere samt installation og fysisk opsætning af pc’er, mobiltelefoner og iPads – til deltagelse i implementeringen af nye arbejdsgange og IT-systemer.
I din daglige opgaveløsning vil du samarbejde tæt med en kollega, der er systemadministrator for fagsystemerne, og du vil desuden indgå i et samarbejde med organisationens centrale IT- og digitaliseringsafdeling.
Vi søger en IT-førstehjælper, som
- har flair for og interesse i den digitale motorvej og kan se muligheder for at optimere IT-opgaveløsninger
- arbejder selvstændigt og udviser fleksibilitet i opgaveløsningen
- er systematisk i tanke og handling og følger opgaverne til dørs
- er positiv og serviceminded og mestrer samarbejde, kommunikation og dialog på alle niveauer – også på tværs af faggrænser og organisationen
- er god til at opbygge og vedligeholde netværk og relationer
- sætter pris på forskelligheden i opgaverne - både de simple og de komplekse - og prioriterer begge dele med lige stor omhu.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende - det vigtigste er din interesse for kvalitetssikring af den daglige drift og din lyst til at bidrage til udviklingen af vores digitale løsninger.
Vi tilbyder
Som en del af Team ’Tværgående Indsats’ bliver du en del af et stærkt fællesskab med en uformel omgangstone og fleksible arbejdsforhold. Du får engagerede kolleger, som vægter samarbejde, humor og faglig sparring højt - og hvor der er kort vej fra idé til handling.
Du får desuden mulighed for faglig udvikling og indflydelse på, hvordan vi sammen løfter IT-området i en organisation, der ønsker at gå forrest digitalt.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Det er en forudsætning, at du har gyldigt kørekort og bil til rådighed.
Ansøgningsfrist
Så send os en motiveret ansøgning, dit cv og relevante bilag via Holstebro Kommunes hjemmeside (LINK) senest mandag den 8. december 2025.
Ansættelsessamtaler
Der vil være ansættelsessamtaler mandag den 15. december 2025.
Ansættelsesdato
Hurtigst muligt efter aftale.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Allan Møller Lund på telefon 96 11 39 41.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Jobcentret - Drift, Kirkestræde, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1b009c3f-e244-4d94-8c9f-961b4c6a3f03