Brænder du for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø, og du lyst til at indgå i en dynamisk organisation med stærke værdier og kompetencer? Hos Kaj Bech, søger vi vores næste kvalitets- og arbejdsmiljøkoordinator, med en struktureret sans for dokumentation og drift, som trives i at navigere i komplekse systemer og processer.
Om jobbet
Dine arbejdsopgaver består af at implementere og udvikle kvalitetssikring og arbejdsmiljø internt i organisationen, mens du får den primære kontakt til vores eksterne samarbejdspartnere. Du bliver en del af vores team for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø, hvor du får en central rolle i samarbejdet med alle afdelinger. Sammen skal vi sikre den fortsatte udvikling af vores arbejde med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø samt sikre vores certifikater.
Kaj Bech er certificeret efter ISO-standarderne for arbejdsmiljø (DS 45001), miljø (DS 14001), kvalitet (DS 9001) samt jernbanesikkerhed (DS 21001).
Hvad kan vi tilbyde dig af arbejdsopgaver?
Din primære opgave vil bestå i at sikre vores sikkerheds- og sundhedskultur i Kaj Bech med følgende arbejdsopgaver:
Bidrage til udvikling og processtyring af ledelsessystemerne.
Sikre og understøtte en ensartet brug af Dalux blandt medarbejdere, underentreprenører og på byggepladser, herunder opsætning af standardsager og løbende kvalitetskontrol på tværs af organisationens afdelinger.
Udfærdigelse af dokumentation ift. arbejdsmiljø, miljø og kvalitet til projekter.
Arbejde struktureret med behandling og evaluering af nærvedhændelser, heraf analyser og statistik.
Planlægning og gennemførsel af tilsyn af interne arbejdsprocedurer.
Udarbejde information til driften ift. sikkerhedsinstrukser med mere.
Udarbejde undervisningsmateriale samt udføre undervisning heraf.
Kemikaliestyring, herunder vedligehold af vores digitale system samt sikre korrekt anvendelse i driften.
Sikkerhedsrunderinger af arbejdssteder og byggepladser
Deltagelse i diverse møder, herunder sikkerhedsmøder
Rådgivning og vejledning jf. arbejdsmiljø og kvalitet.
Hvad kan vi tilbyde hos Kaj Bech?
Kaj Bech A/S er en entreprenørvirksomhed med base i Holstebro. Vi beskæftiger omkring 170 timelønnede og 35 funktionærer, og vores projekter udføres i hele Danmark.
Vi er kendt for vores flade struktur, høje medarbejderinddragelse og stærke sammenhold – noget, der afspejles i vores imponerende gennemsnitlige medarbejderanciennitet på 9 år. Derudover kan vi tilbyde en attraktiv sundhedsforsikring og fleksibilitet i arbejdet. Helt særligt for Kaj Bech er vores unikke atmosfære der imødekommer mennesker med alle typer af baggrunde og personligheder.
Du vil få din daglige base i Holstebro, men der kan lejlighedsvis forekomme rejsedage i forbindelse med projekter og samarbejde på tværs af virksomheden.
Personlige kompetencer
Vi lægger vægt på, at du:
Er god til at skabe relationer både internt og eksternt
Er god til at samarbejde på tværs af organisationen
Er god til at kommunikere og sikre forståelse
Har erfaring med dokumentation jf. kvalitetssikring og arbejdsmiljø
Har en analytisk tilgang til opgaveløsning
Har erfaring med gældende lovgivning indenfor kvalitet og arbejdsmiljø og regler inden for områderne i bygge- og anlægsbranchen
Gerne har erfaring med Dalux
Eventuelt har en lang videregående uddannelse med forståelse af vigtigheden for dokumentation og processer
Ansøgning
Vil du gerne vide mere om stillingen så kontakt chef for Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø, Mie Nielsen på telefon. +45 30 65 18 23 eller på e-mail, mn@kajbech.dk. Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning så hurtig som muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
KAJ BECH A/S, Mads Bjerres Vej, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d7902bdf-0dde-4b63-81d3-a5396e0655f6